doptet_top_grafik
 

Priser og reservation

Reservation:
Reservation kan ske pr. e-mail til reservation@depotet-susaa.dk eller på tlf. 2620 9719.

Vandrehjemmet er åbent for overnatning hele året, dog kan der forekomme byggearbejder udenfor højsæsonen, der kan medføre støjgener i mindre omfang.
Vandrehjemmet har 20 sengepladser og udlejer også sengelinned og håndklæder.

Priser:

Priser 2007 pr. person i DDK:

Seng i familierum incl. pude / dyne og lagen men uden sengelinned i øvrigt. Børn under 12 år ½ pris 150,00
Week-end seng i familierum incl. pude/dyne og lagen men uden sengelinned i øvrigt 50,00
Sengelinned i øvrigt (Pude- /dynebetræk og håndklæde) 40,00
Lagen 10,00
Håndklæde 10,00

Alle priser er incl. moms pr. døgn. Ved længere ophold kan der opnås rabat.

Faciliteter:
Som gæst i "Depotet" kan du råde over køkkenfaciliteter, der omfatter alt nødvendigt til brug for madlavning samt service til bespisning af minimum 20 personer.

Der forefindes babystol og på værelset kan opstilles babyseng blot du meddeler dette inden ankomsten.

Depotet formidler ligeledes cykeludlejning gennem en lokal udlejer.

Der er en dejlig dagligstue ved siden af spisestuen, hvor du kan slappe af efter dagens strabadser. I reolen er der et beskedent udvalg af bøger, så en regnvejrsdag ikke er en spildt dag. Der er ligeledes fremlagt brochurer der beskriver hvilke seværdigheder der er i området.

Da "Depotet" foruden at være vandrehjem også er borgerhus, kan du opleve skiftende kunstudstillinger under dit ophold. Det er lokale kunstnere der udstiller deres værker og som regel hænger disse i en til tre måneder.

Indkøb:
I Skelby ca. 100 m. mod nord fra "Depotet" er der mulighed for at købe ind i den lokale SPAR købmandsbutik tlf.: 55 45 00 11, der fører alt i dagligvarer samt kød og brød. Om søndagen forhandles morgenbrød fra Glumsø Bageri. Der er ligeledes håndkøbsudsalg fra Glumsø Apotek.
Butikken har åbent hverdage 7 - 18, lørdage 7 - 14 og søndage 7 - 12. Om sommeren åbent til kl. 17.00 om lørdagen.

I Skelby finder du tillige Skelby Forsamlingshus, der leverer både enkelte portioner mad samt større ordrer ud af huset. Ring på tlf.: 55 45 02 12 for nærmere oplysning.

Depotet Susås spisestue
Spisestue

Depotet Susås dagligstue
Dagligstue

Et værelse i Depotet Suså
Værelse

DEPOTET, Buen 18, Skelby, 4791  Herlufmagle - Telefon: 2620 9719 - E-mail: info@depotet-susaa.dk