doptet_top_grafik
 

Depotet

Velkommen til Depotet

Depotet er et lille vandrehjem og borgerhus tæt ved Susåen i Skelby. Stedet er oprettet og drevet af frivillige borgere i Skelby og Gunderslev sogne.
Depotet SusåDepotet er en selvejende institution der arbejder non-profit drevet af frivillige.

Depotet ligger naturskønt i Skelby, 100 meter fra Susåen.

Depotet udlejer værelser til egnens gæster og bruger overskuddet til at få det lokale liv til at blomstre. Depotet er vært for udstillinger, koncerter og hyggeaftener med og uden fællesspisning.

Depotet stiller sine stuer til rådighed for egnens foreninger og for borgere der vil holde alt fra tøj-bytte eller legestue til kortspilsaftener.

Depotet fungerer ligeledes som lokalt turistkontor, hvor ikke alene den folder som DEPOTET har udarbejdet, og hvor der henvises til steder der kan besøges i lokalområdet, men også andre foldere med forslag til hvad gæster kan bruge tiden på i ferien, bliver udleveret.


Depotet driver et landbykontor og forventes at blive omdrejningspunkt for et lokalråd eller landsbyråd under Næstved Kommune. Åbningstider: Onsdag, kl. 15.00-16.00 og efter aftale.

På Depotet har vi en gang om måneden Åben Cafe, som indbyder alle til at komme og se den udstilling der skal pryde vores lokaler den næste måned, samt mødes med andre fra byen og omegn, til et par hyggelige timer.

Depotet bruges også af mange forskellige foreninger, når de har møder. Der bliver af og til afholdt kurser, arrangeret af kommunen. Hele huset bliver også lejet ud, når nogle skal holde fest, så gæsterne ikke skal ud og kører bagefter, ligesom at vi har lejerskoler på besøg et par gange om året.

Depotet vandrehjem og borgerhus

Kontakt

DEPOTET
Buen 18
Skelby
4791  Herlufmagle

Telefon: 2620 9719
E-mail: info@depotet-susaa.dk

Kommende aktiviteter

DEPOTET, Buen 18, Skelby, 4791  Herlufmagle - Telefon: 2620 9719 - E-mail: info@depotet-susaa.dk