Mission og Vision
Mission
Det er ViSP´s mission at yde en helhedsbetonet, tværfaglig indsats til personer, som har svage personlige og/eller faglige forudsætninger i forhold til de krav, de stilles overfor af uddannelsessystem, arbejdsmarked og/eller som de stilles overfor i deres almindelige, daglige liv.
Tilbuddets formål er at stille målgruppen bedre gennem en bred, tværfaglig indsats og at bidrage til at realisere de relevante kommunale politikker på arbejdsmarkedsområdet men også på sundheds- og omsorgsområdet samt på børne- og ungeområdet med relation til ViSP.
Det er ViSP´s mission, at være en attraktiv arbejdsplads
- som stiller store krav til medarbejdernes kunnen og viden
- som agerer dynamisk og omstillingsparat, sammenhængende og koordineret
- som sikrer, at ViSP´s arbejdsområder og arbejdsmetoder udbredes til målgrupperne og til offentligheden
- som sikrer, at tilbuddene opleves som målrettede, kvalitative og attraktive af brugerne samt af de kommuner, uddannelsesinstitutioner og virksomheder m.v., som ligger i ViSP´s interessefelt.
Det skal sikres
- at tilbuddet er fagligt velkvalificeret og i fuld overensstemmelse med nationale standarder
- at tilbuddet er koordineret og sammenhængende med den øvrige kommunale opgaveløsning
Vision
Det er visionen, at ViSP´s indsats
- vil medføre en optimering af indsatsen for de målgrupper, som berøres af ViSP´s tilbud,
- vil betyde at genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen optimeres og
- vil medføre bedre og mere varige resultater når det angår arbejdsmarkedsindsats og specialpædagogiske ydelser
ViSP rummer kompetencer til at sikre at vejen til uddannelse, beskæftigelse eller arbejde lettes for udsatte grupper.
Eksempelvis vil ViSP være i stand til at levere ydelser
- som for yngre hjerneskadede kan være sammenhængende fra tidligt under sygehusindlæggelse frem til genoptagelse af dagligt liv, uddannelse eller arbejde
- som for personer med livsstilsproblemer kan lette adgangen til og øge muligheden for fast-holdelse af arbejde
- som vægter en sundhedsfremmende indsats
Det er visionen, at ViSP med sine mangesidede indsatsformer målrettet personer med funktionsvanskeligheder vil være et stort aktiv for sit område og at ViSP i kraft af sin styrke i kunnen og viden, vil øve tiltrækning på opgaver fra et stort opland - indenfor sit arbejdsfelt såvel som i dets randzoner.
Det er visionen, at ViSP skal dokumentere sin indsats gennem afrapportering i den enkelte sag, samt gennem formidlingsarbejde fx gennem udgivelser. Endvidere skal ViSP igennem vidensopsamling og formidling af viden i form af oplysningsvirksomhed, kurser, uddannelsesaktiviteter m.v. om sine ekspertise- og arbejdsområder medvirke til faglig ajourføring og opkvalificering af medarbejderne på en række arbejdsområder indenfor undervisning, sundhed og omsorg.
Det er visionen, at ViSP magter at fastholde og videreudvikle sine specialer og geografiske udstrækning.