Nyt fra Næstved i uge 19

7. maj 2019

Du kan bruge almindelige affaldsposer, når du sorterer affald. Du kan møde Lise Vandborg, når der er Danmark for Målene på Axeltorv den 11. maj. Ved landsbyens gadekær mødes vi - du kan søge om midler til vedligeholdelse af gadekæret eller til projekter i forbindelse med gadekæret. Hvis dit barn ikke er meldt til Aktive Feriedage, så er fristen den 26. maj. Læs om dette og andet i Nyt fra Næstved for denne uge.

Læs hele Nyt fra Næstved uge 19.

Da den nye affaldsordning trådte i kraft, blev der uddelt en pakke, der indeholdte tre grønne ruller plastikposer som en hjælp til opstarten. Når de er brugt, kan du købe almindelige skraldeposer i plast eller genbrugsplast, som du plejer.

Mød Danmark for målene på Axeltorv lørdag den 11. maj kl. 10.00-14.00. Denne gang kan du møde Lise Vandborg, blogger, instagrammer og influencer. Hun kommer med inspiration til, hvordan du genbruger og upcycler til hjemmet og garderoben - f.eks. din T-shirt. Læs mere om de seks temadage her.

Du kan som bylaug søge om tilskud til at vedligeholde gadekær og de grønne områder om det. Du kan søge om 3.000 kr. hvert år. Send en ansøgning til inden den 24. juni og vedhæft en beskrivelse af arealet, der skal vedligeholdes.

Du kan som bylaug også søge om tilskud til gadekærsprojekter, men det kan være højst 50 % af udgifterne og højest 10.000 kr. Send ansøgning til inden den 1. juni og vedhæft budget og beskrivelse af projektet. Læs mere om gadekær i kommunen.

Der er Aktive Feriedage i sommerferien, og det er nu, der er tilmelding. Fristen er den 26. maj og du kan finde liste over de mulige aktiviteter og tilmelding her. Aktive Feriedage er et tilbud for skolebørn, der går i 0.-9. klasse og er bosiddende i Næstved Kommune.

Kontakt

Center for Politik og Udvikling, Kommunikation
Telefon: 5588 5050
E-mail:
Sidst opdateret den 7. maj 2019