Nyt fra Næstved i uge 8

19. februar 2019

Der er byrådsmøde den 26. februar. Vil du vide noget om, og hvilke behandlingsmuligheder der er i forbindelse med tinnitus, menière og lysfølsomhed, så er der informationsmøde 7. marts. Der er også åbent hus i Høreafdelingen på ViSP den 4. marts. Er du til "Open orchestra" med Sjællands Symfoniorkester, så er der mulighed for at opleve det den 19. marts. Du kan også komme en tur i biografen sammen med Glumsø Biograf og Den Rullende Demensrådgivning - det foregår den 22. februar. Endelig kan du besøge Jobmessen  den 28. februar. Regningen for Renovation 2019 bliver sendt ud i uge 8. Og endelig er der generalforsamling Marvede gl. Skole den 26. marts, og borgermøde og valg til Husrådet Sydpolen den 13. marts. Det er noget af det, der kan læses om i Nyt fra Næstved uge 8. 

Læs hele Nyt fra Næstved uge 8.

Du kan overvære byrådsmødet tirsdag den 26. februar kl. 18.30 i Byrådssalen, Teatergade 8 i Næstved. Der er også mulighed for at overvære mødet online eller se tidligere møder.

Der er informationsmøde om tinnitus, menière og lysfølsomhed torsdag den 7. marts kl. 18.30 på ViSP, Birkebjerg Allé i Næstved. Her kan du høre om, hvad det er, hvilke behandlingsmuligheder, der er, og hvad man selv kan gøre. Læs mere på www.visp.dk

Så er der åbent hus i Høreafdelingen på ViSP mandag den 4. marts kl. 13.00 i anledningen af den internationale høredag. Her får du mulighed for at blive klogere på hørelse, kommunikation, høretekniske hjælpemidler, lydfølsomhed, tinnitus og meget mere. Der vil være udstilling og sjove opgaver. Læs mere på www.visp.dk

Aktiv med demens. Glumsø Biograf og Den Rullende Demensrådgivning har sammen arrangeret en biograftur fredag den 22. februar kl. 14.00 med filmen Unge Astrid (Astrid Lindgren). Der vil inden filmen være demensrådgivning og en lille forfriskning. Du skal tilmelde dig hos Pernille Stage på 2049 3073 men betale ved indgangen.

Copenhagen Phil - Sjællands Symfoniorkester spiller til "Open Orchestra" tirsdag den 19. marts kl. 19.30 på Grønnegades Kasernes Kulturcenter. Det betyder en mulighed for en helt unik oplevelse. Du kan bevæge dig mellem musikerne, mens de spiller klassiske numre som Tjajkovskijs "Romeo & Julie", Sjostakovits 10. symfoni, "Elgars Nimrod" og mange flere.

Der er Jobmesse 2019 den 28. februar kl. 10.00 i Herlufsholm Idrætscenter. Hils på arbejdsgivere, hør oplæg og få sparring i forhold til din ansøgning, dit cv og brugen af LinkedIn. Læs mere om jobmessen her

Husk, at der kommer en regning for renovation 2019 i uge 8, der skal betales senest tirsdag den 5. marts. Læs mere her.

Der er generalforsamling - Marvede gl. Skole tirsdag den 26. marts kl. 19.00 på Marved gl. Skole. Kontakt for flere oplysninger på 2023 6283 eller  

Endelig er der Borgermøde og valg til Husrådet Sydpolen onsdag den 13. marts kl. 19.00 i Sydpolens lokaler, Parkvej 109 i Næstved. Så brænder du for at arrangere foredrag, musikaftener og andet, så bliv frivillig eller lad dig vælge ind i husrådet. Der er fællesspisning kl. 18.00. SMS til 2577 9942, hvis du vil spise med. Læs mere her.

Kontakt

Center for Politik og Udvikling, Kommunikation
Telefon: 5588 5050
E-mail:
Sidst opdateret den 19. februar 2019