Nyt fra Næstved i uge 7

12. februar 2019

Kom med din mening om, hvilken retning den nye kommuneplanstrategi skal tage - køreplan for den retning kommunen skal bevæge sig i. Deltag i borgermødet den 19. februar. Vær med, når vi hædrer årets mestre, og der uddeles årets sportslegater den 7. marts. Så er der informationsmøde den 14. marts om DSB-værkstedsareal ved Fladsågård og endelig er der valg til Husrådet for Aktivitets- og Medborgerhuset "Kroen" den 25. februar. Det er nogle af de arrangementer, der står om i Nyt fra Næstved i uge 7.

Læs hele Nyt fra Næstved for uge 7.

Der er borgermøde den 19. februar kl. 19.00, på Ressourcecity, Maglemølle 31 i Næstved, om den kommende kommuneplanstrategi. Kom og deltag i borgermødet, du kan evt. følge mødet på kommunens facebook, hvor det bliver live-streamet. Temaerne for strategien og workshop er Næstved By, Næstved Havn, Landdistrikter, Natur, Kultur, Børn, Uddannelse, Velfærd og Erhverv. Læs mere om kommuneplanstrategien 2019 her.

Årets Sport award afholdes den 7. marts kl. 18.30 i Herlufsholm Idrætscenter. Mestrene hædres og der uddeles sportslegater. Der er gratis adgang. Konferencier Morten Dam-Sørensen fører os gennem aftenen, og den lokale Anya kommer og  underholder. Læs mere, og tilmeld dig spisningen her.

Kommunen inviterer interesserede borgere til at høre om planerne for et nyt værkstedsareal ved Fladsågård den 14. marts kl. 17.00 i Fladså Hallen, Mogensrup Parkvej 10. Der er mulighed for at stille spørgsmål. 

Den 25. februar er der valg til Husrådet for Aktivitets- og Medborgerhuset "Kroen" i Rejseladen i Glumsø. Som medlem kan du få indflydelse på aktiviteterne og driften af Kroen. 

 

Kontakt

Center for Politik og Udvikling, Kommunikation
Telefon: 5588 5050
E-mail:
Sidst opdateret den 19. februar 2019