Forældresamarbejde

Forældre i børnehaven

Samarbejde og forventninger til forældrene:

Vi holder årligt to arbejdsdage – forår og efterår. På disse arbejdsdage skal hver familie være repræsenteret med mindst en forælder en gang årligt. Arbejdsdagene er vigtige af flere årsager: De vedligeholder huset, de skaber et afslappet forum, hvor forældre og personale kan mødes, og de er med til at gøre institutionen til et dejligt sted for jeres barn at opholde sig.

Forældremøder og – samtaler

På forældremøderne oplyses om praktiske informationer i et samlet forum, og herefter bliver informeret om pædagogiske tiltag og får indblik i børnenes dagligdag og aktiviteter. Der afholdes to forældremøder årligt – forår og efterår. Endvidere afholdes to forældrehyggedage, hvor de kan møde personalet og de øvrige forældre til et par timers uformel snak og eftermiddagshygge. Det er vigtigt at deltage i forældremødern. Vi finder det vigtigt, at skabe et forum, hvor forældrene kan møde hinanden og personalet på nært hold og samtidig få et nærmere indblik i, hvad der rør sig i børnehaven.

DSC_0526

Forældresamtaler afholdes en gang årligt. Personalet vil være til stede, og vi ønsker, at begge forældre så vidt muligt også kan være til stede. Personalets iagttagelser af barnet vil blive fremlagt, og der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål om barnets trivsel og udvikling. Du vil blive orienteret om datoen ca. 1 måned før samtalen.

Bestyrelsen

Bestyrelsen består af 3 personer, som bliver valgt af forældrene på forældremødet i september måned, og 2 selvsupplerende personer som har en indgående kendskab til Steinerpædagogikken.

Der afholdes møde hver 2. måned.

Bestyrelsen planlægger sommerfesten og arbejdsfredagen.