Risiko_top
 

Stress af og gear ned i uge 22

21. april 2016

Stress er en del af arbejdslivet

De fleste kender en, der har haft stress tæt inde på livet – måske har du selv været ramt. I Næstved Kommune fylder stress også, det kan vi for eksempel se på henvendelserne til Trivselshotline.

Temauge holdes i uge 22

HR arrangerer en temauge i uge 22, hvor vi sætter særligt fokus på stress, og hvordan man kan forebygge det. I løbet af ugen er der arrangeret en masse små workshops og foredrag rundt om i kommunen. Nogle er for alle, og andre er for de få.

Ugen byder blandt andet på en række foredrag om alt fra stress og stresshåndtering, meditation og vejrtrækning. Derudover er der flere workshops omkring mindfullnes, yoga, supervision og stress af i naturen.

Det vil ikke være alle arbejdspladser i kommunen, der får tilbud om at deltage i et arrangement. Men vi vil alligevel opfordre til, at de mange forskellige arbejdspladser sætter fokus på stress og stresshåndtering i ugens løb; Det første skridt kan for eksempel være via en opmærksomhed og drøftelse af:

  • For hvordan taler vi egentlig om stress?
  • Taler vi overhovedet om det?
  • Hvordan forebygger vi? og
  • Hvordan tackler vi det, når det rammer?

Formålet med kampagneugen

Ugen skal være med til at give en større viden om stress og stresshåndtering samt give inspiration til forskellige måder at forebygge og håndtere stress på, når det rammer. Ugen skal give anledning til, at vi tager hul på snakken om stress på arbejdspladsen og ikke mindst, hvad vi kan gøre for at minimere den.

Hvor kan man læse mere om de forskellige oplæg og workshops

De åbne arrangementer vil blive annonceret på ERNA/intranettet. Et af de arrangementer, der er for alle, er medarbejderarrangementet i Bio Næstved torsdag den 2. juni 2016 klokken 18:30. Her vil Tv-lægen Peter Qvortrup Geisling fortæller om hvad stress er for en størrelse, og hvad det gør ved kroppen. Og du kan allerede nu tilmelde dig via Planbook på ERNA. 

Hvis du ikke selv har direkte adgang til ERNA, så har din leder!

At forebygge stress handler ikke kun om at geare ned. Kunsten er nærmere at finde det rette gear. Så brug uge 22 til at mærke efter, hvilket gear du kører i. Måske er det tid til et gear-skift?!

Kampagneuge i uge 22

Stressafoggearned

Risikostyring, Arbejdsmiljø og HR i Næstved Kommune, Teatergade 8, 4700 Næstved. forsikring@naestved.dk