Trivselshotline er et tilbud til dig, der har brug for hjælp til at få det bedre med dit arbejde - fysisk såvel som pyskisk. her er hjælp at hente, hvis verden er for stresset, hvis du har problemer med chefen, kollegerne eller abejdsopgaverne, eller hvis du vil holde op med at ryge, drikke eller lægge din kost om. Ordningen består af to dele, som begge har relation til vores trivsel; en HR-del og en Sundhedsdel. Det er Center for personale og HR-udvikling, der er ansvarlig for HR-delen, mens Sundhedscentret står for sundhedsdelen.
Fælles for de to dele er, at når du ringer, vil du altid få fat i en automatisk telefonsvarer. Her skal du blot indtale dit navn og telefonnummer. Når du har lagt en besked, vil du blive ringet op af en af de medarbejdere, der betjener Trivselshotline. Du vil blive kontaktet indenfor 24 timer på hverdage, dog er ordningen lukket i hele juli, mellem jul og nytår og øvrige helligdage.
Alle henvendelser behandles fortroligt og registreres heller ikke i din personalesag. Det gælder for alle tilbuddene, at der er 100% anonymitet, fortrolighed og diskretion omkring henvendelse og forløb.
Du kan downloade hele folderen her på hjemmesiden - til højre på siden ->
Du kan se særskilt på HR-tilbuddene (coaching, psykolog, stressvejleder).
Du kan se særskilt på Sundheds-tilbuddene. (energi, motion, sundhed, alkohol, rygestop)
Læs også mere om forebyggelse og håndtering af stress her på hjemmesiden.