Tag ud til Fruens Ly
Nu kan du booke naturbasen og tage ud og få nogle gode oplevelser i naturen. På Fruens Ly naturbase er du velkommen til at overnatte i telt eller bygge en bivuak. Du skal selv have vand med. Det kan hentes på SFO Tudsen og på p-pladsen ved grillen på Præstøvej. Der er adgang til toiletter begge steder døgnet rundt også i weekenderne.
Vi arbejder på at få bygget en shelter og et muldtoilet på pladsen. Og inden længe åbner 10 poster med gps-koordinater, klippetænger og små historier til i-pod. Det er et samarbejde imellem Dansk Orienterings Forbund, HG orienteringsklub og Næstved Kommune. Projektet hedder Find-vej. Den ene post kommer til at stå på naturbasen og resten fordelt højt og lavt i skoven.
Grej på naturbasen Fruens Ly
Her kan du se hvilket grej du kan låne på naturbasen. For at komme ind til grejet skal du booke naturbasen på foreningsportalen ved at følge vejledningen og hente nøglen til skuret på SFO Tudsen. SFOen bor på: Englebjergvej 12-14, 4700 Næstved, tlf.: 55883466.
Pas godt på grejet og læg det på plads efter brug så det holder længe. Du er altid velkommen til at benytte naturbasen også selvom du ikke har booket den, så har du adgang til bålhuset og ikke skuret. Hav respekt for hinanden på stedet og vær fleksibel, så der er plads til alle.
Rigtig god fornøjelse!
Find vej
Adressen på Fruens Ly er: Ny Præstøvej 304, 4700 Næstved
Der er flere parkeringspladser langs med Ny Præstøvej, den nærmeste ligger 500 m. fra Naturbasen. Naturbasen er svært fremkommelig for bevægelseshæmmede.
Historie
I Fruens Plantage opførte SFO Tudsen sammen med deres forældreråd og Næstved Kommune en bålhytte i løbet af efteråret 2010. På skovens dag den 8. maj 2011 blev naturlegeplads og bålhytte indviet med et flot arrangement med omkring 400 deltagere. En borgergruppe har varetaget udvælgelse af grej til naturbasen og formidling af området.
Har du interesse i at være med i borgergruppen eller komme med ideer til indhold og faciliteter er du velkommen til at kontakte et af medlemmerne:
Margit Ærenlund mbare@naestved.dk, SFO Tudsen
Rasmus Larsen RLA@skovdyrkerne.dk, forældrerråd
David Larsen DavidLarsen@mail.dk, forældreråd
Helene Johansen Hejo@zbc.dk, forældreråd
Lisbeth Marquard Lisbeth.Marquardt@naturrytter.dk, Rytterforeningen
Annemarie K. Pedersen AK@beskit.dk, Rytterforeningen
Niels Peter Nielsen Peter@winthers.org, Lokalrådet for Rønnebæk og Vejlø
eller projektleder Helen Holm hholm@naestved.dk