Koncept
På en Vækstfabrik gennemgår du et vækstforløb samtidig med, at du får en fuldt udstyret arbejdsplads, hvorfra du kan drive din virksomhed. Et forløb på en Vækstfabrik kan vare op til tre år.
Vækstfabrikkerne har meget forskellig størrelse, men alle steder er der andre selvstændige, som du kan indgå i både et socialt og fagligt fællesskab med.
Kravene for at få en plads er enkle: Din idé skal være holdbar og du skal have potentiale.
Alt for ofte hæmmes vækstvirksomheder og vækstiværksættere af manglende rådgivning og behovet for en god arbejdsplads til en rimelig pris. Derfor får du det hele til en fordelagtig pris.
Vækstforløbet
Indholdet i Vækstforløbet er kort fortalt:
- Modtagelse og sparring med en vækstkonsulent fra Væksthus Sjælland.
- Kompetenceudvikling via Vækstfabrikkernes videnmoduler om strategi og ledelse, økonomistyring, personlig kommunikation, innovation, salg og internationalisering. Der bliver lavet en individuel uddannelsesplan sammen med vækstkonsulenten.
- Der er mulighed for at indgå i faglige netværk på tværs af Vækstfabrikkerne inden for de samme områder, som indgår i kompetenceudviklingen. Netværkene faciliteres af Vækstfabrikkerne.
- Virksomhederne får tilknyttet en mentor i anden halvdel af vækstforløbet. Mentoren vælges i samarbejde med virksomheden og efter branchekendskab, erfaring som iværksætter eller personlig kemi, alt efter hvad virksomheden lægger vægt på.
- Der er løbende arrangementer og gå-hjem-møder på de forskellige Vækstfabrikker.
Det er obligatorisk at indgå i et vækstforløb, men forløbet tilpasses individuelt efter virksomhedens behov, ambitioner og ønsker.
Arbejdspladsen
Vækstfabrikkerne er indrettet i en moderne og præsentabel stil. Du kan vælge mellem arbejdspladser i åbent rum, i eget kontor eller en flyverplads. En flyverplads er ikke en fast plads og kan bruges fleksibelt i op til 2-3 dage om ugen.
Arbejdspladserne har adgang til trådløst netværk og printer samt mødelokaler med tilhørende køkkenfaciliteter. Der er taget hånd om alt det praktiske, og nogle steder er der også mulighed for at være med i en frokostordning.
Du får som beboer adgang til at benytte alle Vækstfabrikker i hele Region Sjælland, hvis du fx har et kundemøde eller har brug for et skrivebord i en anden by.
Hvad koster det?
Priserne er:
Et skrivebord i åbent rum: 2500 kr. pr md.
Et skrivebord i eget kontor: 2800 kr. pr. md.
En flyverplads: 1250 kr. pr. md
Ved 2 pladser i åbent rum: 4000 kr. pr md
Ved 3 pladser i åbent rum: 5000 kr. pr. md
Ved 2 pladser i eget kontor: 5000 kr. pr. md.
Ved 3 pladser i eget kontor: 7000 kr. pr. md.
Alle priser er ekskl. moms.
Vækstfabrikken Næstved