Lokale Udviklingsplaner

Formålet med de Lokale Udviklingsplaner (LUP) er at styrke sammenhængskraft, fællesskab og engagementet lokalt. De Lokale Udviklingsplaner er borgernes visioner og planer for udviklingen af et lokalområde. De skal skabe fælles retning og samle de lokale kræfter om borgerdrevne aktiviteter og tiltag, der gør lokalområderne mere attraktive. Planerne skal herudover være rettesnor for kommunen i forhold til, hvad borgerne anser som vigtigt for udviklingen af lokalområderne.

Hvordan laves LUP?

De Lokale Udviklingsplaner laves af lokalrådene i samarbejde med kommunen, hvis lokalrådet ønsker det. Processen tilpasses den konkrete virkelighed og lokalrådets ønsker og behov. Som regel starter en LUP-proces med et lokalt borgermøde, hvor borgerne deltager aktivt i at beskrive deres lokalområde og komme med ideer til, hvordan udviklingen af området kan styrkes. 

For at sikre en bred opbakning, og synliggøre arbejdet med LUP yderligere, laves der herefter en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Her får alle borgere med tilknytning til lokalområdet mulighed for at kommentere og prioritere de ideer, der er kommet frem på borgermødet. Erfaringen er, at mange borgere besvarer spørgeskemaundersøgelsen, og den giver derfor et godt grundlag for det videre arbejde med LUP.
 
Udgangspunktet for de Lokale Udviklingsplaner er det borgerdrevne initiativ, og spørgeskemaundersøgelsen giver også mulighed for at få en fornemmelse af, hvor mange der ønsker at bidrage aktivt til realiseringen af de forskellige ideer. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen præsenteres på endnu et borgermøde, hvor der nedsættes arbejdsgrupper for de forskellige ideer. Lokalrådet vil ofte være tovholder arbejdsgrupperne, men ikke nødvendigvis drivkraft for alle ideer og tiltag.

Se oplæg om LUP fra Lokalrådenes Stormøde 2015

De Lokale Udviklingsplaner skal betragtes som et dynamisk arbejdsredskab for de enkelte lokalråd. Derfor findes de som udgangspunkt digitalt, fremfor som fine dyre publikationer. Opsamlinger af arbejdet med LUP i de forskellige områder findes her:

Den borgerdrevne Lokale Udviklingsplan for Tybjerg og omegn
Den borgerdrevne Lokale Udviklingsplan for Glumsø og omegn
Den borgerdrevne Lokale Udviklingsplan for Fuglebjerg og omegn (Næstved Vestegn)
Den borgerdrevne Lokale Udviklingsplan for Sandved-Tornemark og omegn
Den borgerdrevne Lokale Udviklingsplan for Holme-Olstrup, Toksværd og omegn
Den borgerdrevne Lokale Udviklingsplan for Sydbyen
Den borgerdrevne lokale udviklingsplan for Vestlandet4700
Den borgerdrevne lokale udviklingsplan for Ladby og Guderup

Endnu to lokalråd, nemlig Fensmark og Lille Næstved, overvejer at lave en LUP.

 

Styrke synligheden af lokalområderne

Arbejdet med de Lokale Udviklingsplaner har desuden resulteret i, at der blev nedsat en tværgående arbejdsgruppe med fokus på at synliggøre de mange dejlige lokalområder i Næstved Kommune. Borgerne er meget stolte af de områder, som de bor i, og lokalrådene ønsker at synliggøre de mange unikke områder og særlige stoltheder rundt om i lokalområderne. De skal frem i lyset - både for at styrke stoltheden endnu mere blandt borgerne og for at gøre det attraktivt for potentielle tilflyttere at vælge at bosætte sig Næstved Kommune.

 

Kontakt

Center for Kultur og Borgerservice, Lokaldemokrati
Telefon: 5588 3019
Sidst opdateret den 25. juni 2019