Kulturarvskommune 2015-2018

Næstved Kommune har gennem tre år været udpeget som Kulturarvskommune sammen med fire andre kommuner: Åbenrå, Greve, Vesthimmerland og Brønderslev, der ligeledes har været udvalgt. Fonden Realdania står sammen med Slots- og Kulturstyrelsen bag initiativet og har finansieret projektet. 
Vi har taget udgangspunkt i publikationen ”100 kulturmiljøer i Næstved kommune” med det sigte at udpege kulturmiljøer, som kan være eksemplariske med potentiale for udvikling inden for temaerne turisme, erhverv og bosætning. Find publikationen i venstremenuen under "100 Kulturmiljøer".
 
Nedenfor kan du læse mere om projektet, og hvordan kulturarven som en gave fra fortiden kan blive til et aktiv for fremtiden. 

Hvad er kulturarv

Kulturarv er den overordnede betegnelse for kulturelle, historiske elementer, som anses for at være med til at danne en fælles erindring om fortiden. Det kan være enkeltstående elementer, som bygninger, en statue, et kunstværk, en bog, en by, men også immaterielle værdier som traditioner og kultur. Kulturarv favner det hele. 

Et kulturmiljø (eller rettelig kulturarvsmiljø) er derimod et geografisk afgrænset område, der fysisk afspejler væsentlige træk i den samfundsmæssige udvikling og fortæller en særlig historie fra et bestemt område. Et område, der skal bestå af flere elementer end fx én enkelt fredet eller bevaringsværdig bygning. Kulturmiljøet kan være alt fra en samling gravhøje, der formidler fortidens begravelsesskikke, middelalderstrukturen i gamle byer til herregårde med de omkringliggende landskaber, over industrikomplekser til boligkvarterer med en særlig intakt og tidstypisk arkitektur.

Kulturmiljø nr. 64
Ny Maglemølle Papirfabrik er beskrevet som kulturmiljø nr. 64 i publikationen 
"100 kulturmiljøer i Næstved Kommune"
Foto: Kenneth Nøhr

 

Hvorfor er kulturarven vigtig?

Som kulturarvskommune arbejder man for at bevare og synliggøre historiske bygninger, landskaber og områder. Kulturarv og kulturmiljøer er oftest af æstetisk værdi, som alle kan værdsætte uanset baggrundsviden eller ej. Hermed giver den klangbund for livskvalitet i vores fælles miljø – stedets sjæl. På andre niveauer kan den give modspil til en hastigt forandrende virkelighed. Ofte vil den være samlende for fælles identitet og give os et sted at høre hjemme.

Et aspekt som følge af ovenfor nævnte er, at kulturarv ofte har positivt afsmittende effekt på nærliggende områder. Eksempelvis kan velbevarede kulturmiljøer resultere i, at omkringliggende huse og områder stiger i værdi. Netop Næstved Kommunes kulturarvsprojekt har haft vægt på den forretningsmæssige værdi i at bevare værdierne for en mulig udvikling. 
 
Men kulturarv er ikke kun simpel forretning. Med bosætningsperspektivet kommer vi også ind på de mere bløde og dybereliggende værdier. 
Tidligt i forløbet blev Ladby udnævnt som eksemplarisk Kulturarvslandsby. Ikke kun på grund af den faktisk kulturarv, landsbystrukturen, kirkeruinen m.m., men også fordi det lokale borgerengagement i landsbyen havde kulturarven som klangbund.
Også i Karrebæk ønsker en gruppe af borgere at sikre en fremtid for den fredede mølle. Det er umådeligt vigtigt for kulturarven, at der er borgere, som har øje for bevaringsværdier og har lyst og kræfter til at tage fat på den ene eller anden måde.
 
Så længe interessen findes derude blandt kommunens borgere og dens gæster, så længe vil der også være forretningsmæssig gevinst i at investere i kulturarv. Vi har eksempelvis flere historiske hoteller, spisesteder og butikker, som netop lever i kraft af kulturarven. Desuden kan vi nævne projektet med Holmegaard Glasværk. Et projekt, som får saft og kraft fra alt inden for kulturarv.
 

Hvordan er det gået med arbejdet som Kulturarvskommune?

Projektet blev i starten præsenteret for borgerne på Hovedbiblioteket. Tilslutningen var overvældende, og dagen afsluttedes med en byvandring. Indledningsvis blev der afholdt en workshop med deltagelse af nøglepersoner inden for kulturinteresser samt interesserede borgere. Også her med god deltagelse. Resultatet af denne workshop dannede baggrund for det videre arbejde, hvis mål var at finde frem til, hvilke af de 100 kulturmiljøer, som havde særligt potentiale for udvikling i henhold til erhverv, turisme og bosætning. Her samledes vi om fem hovedområder: Susåen, Fjorden, Industrien, Næstved By samt Holmegaard Gods/Glasværk/Mose. Konkret indeholdt områderne samlet 20-30 kulturmiljøer, og i den videre proces skulle der slutteligt udvælges to til tre miljøer, for hvilke der skulle udarbejdes såkaldte ”potentialekataloger”.

 
Næstved Museum har været en uvurderlig samarbejdspartner for kommunen. Sammen blev der arrangeret en plancheudstilling om de fem fokusområder. Først udstillet på Hovedbiblioteket og senere i Boderne på Sct. Peders Kirkeplads. Museet har gennem hele projektet været en støtte og sparringspartner for det kulturhistorisk faglige grundlag.
 
Alle de derude, som har bidraget med oplysninger om de faktiske forhold for dette og hint i de aktuelle kulturmiljøerne, skal have stor tak. At der i dialog er blevet talt om ”kulturarven” har bragt liv i processen og har kun gjort projektet mere vedkommende.
 
Undervejs i forløbet har vi afprøvet og gjort brug af en metode til afdækning kulturarvsmiljøernes ”potentiale” og dermed fået udpeget aktuelle kulturmiljøer. Metoden kaldes Screening af Kulturmiljøer (SAK) og er lanceret af Aarhus Arkitektskole. SAK-vurderingerne ses anvendt i forbindelse med ”potentialekatalogerne”, som er linket til i højre side.
Rådgivningsvirksomheden BARK har været rådgiver og facilitator for projektet. Gennem den længerevarende proces har vi søgt at få greb om, hvilke to til tre kulturarvsmiljøer, der har signifikant potentiale inden for temaerne turisme, erhverv og bosætning og dermed kunne være eksemplariske for udarbejdelse af disse kataloger. Baggrundsoplysninger for dette arbejde er tilvejebragt dels internt og dels ude fra miljøerne. Katalogerne beskriver kulturmiljøet med dets muligheder og vanskeligheder og giver bud på visioner for fremtiden, men også mange generelle anbefalinger.
De to aktuelle områder som BARK har fundet særligt interessante at lave potentialekataloger for, er områderne Næstved bymidte med Sct. Peders Kirkeplads og fjordområdet i form af Karrebæk og Karrebæksminde. De kan samtidig inspirere som en generel øjenåbner for investering i kulturmiljøer. Find katalogerne nedenfor.
 
Et vitalt og livsbekræftende udslag af projektet har været et kulturarrangement afholdt oktober 2018 på Maglemølle. Ungdomsskolen/JB10 fremviste rødderne fra Næstveds hiphop- og grafittikultur. En ungdomskultur, som for over 30 år siden kom til verden mellem de delvist forladte industribygninger. Idéen var netop at eksponere et kulturmiljø ved anvendelse. Det blev så kulturmæssigt dobbelt op i Kraftstationen på ”Ny Maglemølle Papirfabrik”.
 

Potentialekataloger som inspiration for alle

BARK's to potentialekataloger ”Karrebæk og Karrebæksminde – Fjorden som turismekatalysator” og ”Sct. Peders Kirkeplads – Løftestang for udvikling af Bymidten” ligger her offentligt tilgængeligt. De er oplagte for enhver investor, som vil tilegne sig grundlæggende viden om forhold og hensyn i kulturarvsområder. Desuden kan katalogerne anvendes af fx lokalråd, bylaug, foreninger og private, som ønsker at indtænke kulturarven i deres liv og arbejde. 

Her kan du læse potentialekataloget for kulturarvsmiljøet i Karrebæk/Karrebæksminde (åbner PDF).

Her kan du læse potentialekataloget for kulturarvsmiljøet på Sct. Peders Kirkeplads (åbner PDF).

 

Afsluttende bemærkninger

Kulturarvsprojektet har bestemt skabt større bevidsthed og viden om kommunens kulturarv. Det er kommunens ønske, at kulturarvsmiljøernes potentialer opdages og afstedkommer initiativer, som både sikrer bevaring og udvikler miljøerne.

Fantasi og kreativitet kan anspore til brug og anvendelse af de mangeartede kulturarvsmiljøer med deres iboende bevaringsværdier. Potentialerne ser vi som løftestang for udvikling inden for temaerne erhverv, bosætning og turisme. 
Bæredygtig anvendelse og nænsom bevaring kan fremover styrke kulturarven og sikre arkitektoniske kvaliteter for eftertiden. 

Kontakt

Center for Plan og Miljø, Team Plan, Geodata og Klima
Telefon: 5588 6080
E-mail:
Sidst opdateret den 14. november 2018