74. Trælløse Kalkleje

Bilag til Kommuneplan 2009-2021 - 100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune.

Kalkgrave

Som noget ganske særligt kan man lige nord for Trælløse, langs Holmager og Kalklejevej, endnu se flere af gravene fra det store kalkeventyr, der fra ca. 1920 til 1950erne gav arbejde og penge til området. Indenfor et relativt lille areal blev der i denne periode gravet tonsvis af kalk op af undergrunden og solgt til landbrug på store dele af Sjælland. I landskabet ses endnu de dybe, nu vandfyldte kalkgrave ligesom vejen ’Kalklejevej’ erindrer om kalkgravningen på stedet.
I begyndelsen af 1800-årene fandt bønderne ud af, at det øgede kornudbyttet, hvis jorderne med mellemrum fik tilført mergel, der er en kalkholdig jord. Tilførslen af kalk gjorde, at planterne bedre kunne optage næringsstofferne i jorden og i gødningen. I slutningen af 1800-årene gik bønderne i stedet over til at anvende ren jordbrugskalk.
I 1920erne blev der gravet kalk på flere af gårdene i Trælløse, og yderligere begyndte firmaet ”Aktieselskabet Sydsjællands Gødningskalkforretning” en industriel brydning af kalken, der i perioder havde op til 30 mand ansat. I begyndelsen foregik brydningen manuelt, men gødningskalkforretningen tog hurtigt maskinkraft i form af gravemaskine, tipvogne og -spor med mere i brug. Efter harpning blev kalken transporteret til en stor tørrelade og herfra videresolgt til bønderne. Laden blev opført i begyndelsen af 1920ern og var dengang tre gange så lang som den lade, der nu står tilbage. Resterne af de gamle fundamenter kan endnu ses i buskadset vest for laden. På Holmagervej 18 opførtes en bygning i tilknytning til gødningskalkforretningen. Her lå bl.a. kontorer og frokoststue. Arbejdet i de forskellige kalklejer havde stor betydning for beskæftigelsen i området, der ikke havde andre større arbejdspladser. Mængden af kalk ebbede imidlertid ud og ”Aktieselskabet Sydsjællands Gødningskalkforretning” og de øvrige kalklejer lukkede i løbet af 1950erne.

 

Kommentar

Kulturmiljøet er delvist forsvundet. Fra slutningen af 1950erne og til omkring 1970 blev flere af de gamle kalkgrave lejet ud til kommunens lossepladser, og de fleste huller er i dag opfyldte og området planeret. Tilbage i området ses endnu enkelte store vandfyldte grave samt kalkladen af blikplader på Kalklejevej og den store lade af skifer (opført 1937) ved Dyssegård. Vejnavnet ’Kalklejevej’ erindrer om kalkgravningen på stedet.

 

Sårbarhed

Kulturmiljøet er sårbart over for enhver form for anlægsarbejder, såsom planering, gravning, byggeri, terrænændring og dræning. Bygningerne er sårbare overfor funktionstømning, væsentlige ændringer af arkitekturen, manglende vedligeholdelse og nedrivning.

 

Adgangsforhold

De gamle kalklejer og bygninger er privat ejendom, men kan ses fra Holmager og Kalklejevej.

Kontakt

Center for Plan og Miljø, Team Plan, Geodata og Klima
Telefon: 5588 6080
E-mail:
Sidst opdateret den 8. april 2019