3. Holmegård Mose og Porsmose

100 Kulturmiljøer i Næstved Kommune

Højmose, spor af oldtidsmenneskets bosættelser og råstofudvinding

Holmegård Mose er en såkaldt højmose, hvor hele mosen efter tusinder af års vækst af sphagnum (tørv) er hævet op i forholdet til det øvrige landskab. Dette fænomen kan imidlertid være svært at iagttage, idet tidligere tiders tørvegravning har ødelagt størstedelen af mosens oprindelige højmosestruktur, men heldigvis har mosen genetableret sig nogle steder. I den vestlige del af mosen var tørvegravningen mindre intens, så derfor finder man den mest oprindelige højmose i dette område.
Porsmosen er et ca. 3 km2 stort moseområde afgrænset mod vest af Holmegårds Højmose og mod øst af Gødstrup Engsø. Porsmosen er blandt andet findested for skeletter, heriblandt den såkaldte ’Porsmosemand’ med brystben og kranium gennemskudt af benpil fra yngre stenalder.
Holmegård Mose og Porsmose er rige på bopladser fra ældre stenalder, især fra Maglemosekulturen samt Kongemose- og Ertebøllekultur (9000 – 3900 f. Kr.). Enkelte bopladser kan dateres til den ældste del af stenalderen, nemlig Ahrensburgkulturen (ca. 9000-10.500 f. Kr.) Især i perioden 9.000 - 6.400 f. Kr. blev de sydsjællandske søbassiner beboet i sommerhalvåret, mens vinterbopladserne tilsyneladende mangler i moserne. Moserne rummer et stort potentiale til studier af udviklingen, variationen og omfanget af jægerstenalderens bosættelsesmønster.
Tørv fra moser har været anvendt som brændsel i træfattige egne under alle omstændigheder siden ældre jernalder. Under første og anden verdenskrig blev der gjort et stort indhug i den danske tørvemuld. Hvor man gravede tørven, ses nu de vandfyldte huller mere eller mindre tilgroede. I Holmegård Mose, hvor tørveindvindingen har været særlig intensiv, ser man sporene som store grave, der ikke gror til foreløbig, da der er skåret helt til bunds. Før 1825 var tørvegravningen i Holmegård Mose ikke systematisk, men med anlæggelsen af Holmegaard Glasværk kom der for alvor gang og system i tørvegravningen, idet glasværket netop baserede sit behov for brændsel på tørv. Der blev brugt tørv i så store mængder, at kun 5-6 % af mosens overflade i dag er uberørt højmose. Brugen af tørv til glasværket standsede i 1924. Det blev for dyrt at udvinde tørven, og man gik over til kul og træ, senere olie og nu naturgas. Under krigen var det imidlertid nødvendigt at bruge tørv til glasproduktionen igen.

 

Kommentar

Holmegård og omliggende moser er udpeget til kulturarvsareal (sb. nr. 050402-37). En del af mosen er fredet. De fleste tidligere skovområder ved mosen er omdannet til agerområder.

 

Sårbarhed

Kulturmiljøet er sårbart over for enhver form for anlægsarbejder, såsom byggeri, gravning, dybdepløjning, terrænændring og dræning samt tilgroning.

 

Adgangsforhold

Moseområderne er alle i privat eje af Holmegårds Gods, Gisselfeld Kloster, Broksø Gods og af en række store og små lodsejere. Adgang til områderne foregår i henhold til reglerne som gælder for færdsel i privatejede skove og færdsel på uopdyrkede arealer i henhold til naturbeskyttelsesloven.

Kontakt

Center for Plan og Miljø, Team Plan, Geodata og Klima
Telefon: 5588 6080
E-mail:
Sidst opdateret den 8. april 2019