Hollaenderhusene_topfrise
 

Om Hollænderhusene

Hollænderhusene har i øjeblikket fire afdelinger: to døgnafdelinger, en aflastningsafdeling og en afdeling bestående af tre enkeltmandsprojekter.

Hollænderhusene er beliggende i Birkebjergparken i den sydlige del af Næstved tæt på grønne områder.  I nærområdet forefindes folkeskole med specialafdeling, svømmehal samt indkøbscenter. Der er nem adgang til offentlig transport, dog er afdelingernes fysiske beliggenhed isoleret fra nærtrafikken, hvilket betragtes som en fysisk sikkerhed for målgrupperne.

Hollænderhusene er først og fremmest et hjem for børnene, hvor de skal opleve trivsel, tryghed og en følelse af samhørighed og sikres størst mulig sundhed og livskvalitet.

Medarbejderne møder derfor børnene omsorgsfuldt, accepterende og anerkendende og tilbyder det enkelte barn at indrette sig efter egne behov – ofte i samarbejde med barnets forældre.

Døgnafdelingen Tulipanhuset på Troensevej 27 og aflastningsafdelingen Møllehuset på Troensevej 25 er begge nyrenoverede og udstyret med liftsystemer og alarmer, og i Tulipanhuset er der etableret en stor handicapvenlig legeplads.
Begge afdelinger modtager børn med kroniske lidelser og handicap, som medfører udtalte og varige fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse ofte kombineret med sansemæssige, motoriske, kommunikative og sproglige vanskeligheder.

En stor del af børnene har specifikke diagnosticerede neurologiske dysfunktioner. En del af børnene anvender kørestol, og for alle børnene gælder det, at de har behov for omfattende omsorg, støtte og pleje.
Børnenes kommunikative vanskeligheder afhjælpes ved hjælp af visuelle støttesystemer og verbal guidning. Den pædagogiske metode tager udgangspunkt i barnets individuelle forudsætninger og behov.

Døgnafdelingen Træskohuset flyttede 01.08.14 til et totalt nyrenoveret hus på Troensevej 13. Træskohuset modtager børn og unge med diagnoser indenfor autismespektret. Børnene kan desuden have opmærksomhedsforstyrrelser i varierende grad, ADHD, Tourettes syndrom, angsttilstande og mental retardering.
Kendetegnende for børnene er, at de har sociale, kommunikative og indlæringsmæssige handicap, og børnene kan desuden være præget af angst, uro og tvangshandlinger. 
De pædagogiske metoder er inspireret af TEACCH principperne, hvor visualisering, strukturering, forudsigelighed og genkendelighed er tydelige parametre i hverdagen og har afgørende betydning for barnets trivsel og udvikling.

I Træskohuset er der etableret et snoezelrum til glæde for alle børn i Hollænderhusene. Snoezelrummet byder på forskellige kontrollerede stimuli, hvor sanserne kan vækkes eller dæmpes alt efter den enkeltes barns behov.

 

 

Indvielse_Hollaenderhusene_Ulla_Abdullah_synger

Indvielse_Hollaenderhusene_Christine_Conradsen_holder_tale

indvielse_hollaenderhusene_borgmester_holder_tale

indvielse_hollaenderhusene_borgmester_holder_tale

indvielse_hollaenderhusene_foto_af_en_af_boernene 

indvielse_hollaenderhusene_koe_ved_poelsevognen

 

 

 

 Hollænderhusene :: Korinthvej 12 :: 4700 Næstved :: EAN: 5798007299705 :: Tel.: +45 55 88 29 00 :: hollaenderhusene@naestved.dk

 

.