haletudsen
 

Om natur-institutionen

Haletudsen blev oprettet i efteråret 2006 og slog dørene op for børn og forældre den 1.december 2006.
Vi er den sidste institution der blev oprettet af Suså kommune, som blev nedlagt ved årsskiftet 2007. Byrådet i Suså kommune nedlagde en profil over institutionen som blev, at institutionen skulle være en naturinstitution.

Vi har en meget stor grund på 2 tønder land beliggende naturskønt ned mod søen.
Vi har en vision om det store udeareal, at vi kan skabe liv og glæde med udspring i det naturlige. Vi har en bakke hvor den vestibulere sans, sammen med kolbøtter kan træde i stedet for almindelige gynger og rutchebaner. Vi kælker om vinteren og løber stærkt om sommeren. Piletræerne udfordre grovmotorikken og urtehaven sanserne. Børns fantasi med en kæp eller en lup til at undersøge græsset er vores værn mod de passiviserende og underholdende redskaber som alle har i deres baghave.

Haven har et stort overdækket bålhus med plads til alle vores børn. Der skal også være et udendørs bålsted, når det ikke regner eller sner.
Der skal laves the til børnene over bålet og lidt god suppe i den kolde tid.

Vi skal have en stor sansehave, hvor børnene kan lugte og se på smukke træer, buske og krydderurter. I midten skal børnene kunne sidde og spise deres mad.

Oppe ved huset har vi urtehave, hvor vi planter gulerødder, kartofler, radiser og lige hvad vi kan lide. I drivhuset dyrker vi agurker og tomater og blomster.

Vi har en bakke, hvor vi har gravet en jordkælder ind, så madpakkerne og vores drikkevarer kan stå køligt. Vores afgrøder som skal overvintre frostfrit, vil være opbevaret derinde. Vi bliver vistnok den første institution med en jordkælder!.

Vi skal have høns og vi har et par geder.

Vi har flere smukke tanker, men ikke alt blev skabt på den første dag!.

Foran institutionen skal der vokse roser og stauder, så man er glad når man ankommer med sit barn. Derfor har vi heller ikke hegn foran hoveddøren. Vi vil modtage jer med åbenhed!.



oktober038

Naturinstitutionen Haletudsen - Nyvej 11 - 4171 Glumsø - Tlf.: 55887610 - Mobil Tlf.: 4016 3104