Cykalsti i Stenskoven

Svar fra Næstved Kommune:

Tak for din henvendelse. Vi er ganske rigtigt i gang med at planlægge udførelsen af en grussti i den nordlige side af Stenskovvej og har i den forbindelse haft landinspektør til at afsætte den eksisterende skelgrænse mellem vej- og skovareal.

Stien anlægges som en 2 m bred grussti, og mellem vej og sti vil der på hele strækningen være en 1 m bred græsrabat, hvori der sættes hvide kantpæle med gule reflekser. Arbejdet er planlagt udført hen over vintermånederne i etaper (afhængig af vejrforholdene), så den samlede sti kan åbnes sidst på vinteren.