Den Matrikelløse Døgninstitution
 

Anbringelsestilbud

Siden institutionens start i 1993 har det retningsgivende slogan været: "Fremtidens opgave er at masseproducere individuelle løsninger".

Denne skræddersyning af individuelle løsninger, som hele tiden matcher den unges behov og interesser, kræver en bred vifte af såvel anbringelsestilbud som behandlingstilbud.

Starter den unge i et dyrt enkeltmandsprojekt, vil målet altid – af hensyn til udviklingen af den unges sociale kompetencer - være så hurtigt som muligt at lave en mindre massiv, en mindre indgribende og dermed billigere foranstaltning.

Behandlingsafdelingen laver specialtilbud til unge med psykiatriske problemer og døgnbehandling for 15 - 18 årige unge med misbrugsproblemer. Behandlingsafdelingen har base på Faxe Havnevej 5 i Faxe. Overlæge i psykiatri Henrik Rindom har ansvaret for psykiatrisk udredning og behandling.

BO-SELV og Efterværnsafdelingen som støtter unge i egen bolig, unge anbragt i plejefamilier og unge i opgangsfællesskab.  Der udregnes individuelle takster efter taksameterprincippet. 
Afdelingen ledes af afdelingsleder Thomas Buch Lumholt, mobil 25 35 45 01.

Afdeling for særlige behandlingsprojekter som laver specialtilbud til psykisk udviklingshæmmede personer, der har begået kriminalitet, og psykisk udviklingshæmmede personer, der har en udadagerende adfærd der betyder, at de betragtes som potentielt kriminelle.
Afdelingen ledes af afdelingsleder Thomas Buch Lumholt, som også er leder af BO-SELV og Efterværnsafdelingen.

 

Webmaster for Den Matrikelløse Døgninstitution : Klaus Bonde