Den Matrikelløse Døgninstitution
Oprindelig målgruppe
Den Matrikelløse Døgninstitution er en landsdækkende special- og behandlingsinstitution, som hører under Næstved Kommune. Vi har siden institutionens oprettelse i 1993 specialiseret os i skræddersyning af anbringelser til udadreagerende, sanktionsdømte og svært utilpassede drenge og piger i alderen 12-18/23 år.

Nye målgrupper
Siden 2009 har vi specialiseret yderligere og udvidet målgruppen til også at omfatte:
Unge med psykiatriske diagnoser - herunder borderline personlighedsforstyrrelser
Unge med misbrug
Tungt begavede udadreagerende unge og voksne
Vidtgående psykisk udviklingshæmmede med dom til institution
Til de to første målgrupper har vi i oktober 2009 oprettet en Behandlingsafdeling på Prøvegården i Faxe. I Behandlingsafdelingen har vi i marts 2010 implementeret behandlingsmetoden DAT (dialektisk adfærdsterapi).
Til de to sidste målgrupper har vi i efteråret 2009 oprettet en afdeling for Særlige Behandlingsprojekter.
Bred vifte af tilbud
Med den unge og den unges familie i centrum skræddersys et helhedsorienteret udviklings- og behandlingsforløb. Motivations- og relationsarbejde suppleres efter behov med psykologisk og psykiatrisk behandling. Den psykiatriske behandling og misbrugsbehandlingen varetages af overlæge i psykiatri Henrik Rindom.
Den Matrikelløse Døgninstitution har en særdeles bred vifte af tilbud:
Akutanbringelser
Enkeltmandstilbud med døgnstøtte
Tomandstilbud med døgnstøtte
Huse til svært utilpassede og sanktionsdømte drenge
Hus til svært utilpassede og sanktionsdømte piger
- Psykiatriske behandlingstilbud
Døgnbehandling af 15 - 18 årige misbrugere
Psykologisk og psykiatrisk udredning og behandling
Specialist Plejefamilier / Netværksfamilier
Unge i DMD bolig med støtte
Unge i efterværn
Bostøtte for voksne: (SEL § 85 og § 99)
Huse og lejligheder til tungt begavede udadreagerende unge og voksne
Døgntilbud til domfældte udviklingshæmmede
- Konsulentbistand
Udsmidningsgaranti
Den Matrikelløse Døgninstitution har en "udsmidningsgaranti" - forstået på den måde, at de unge hverken kan true eller slå sig ud af institutionen.
Forebyggelsesfondsprojekt om ”Professionalisme og arbejdsglæde”
Efter ansøgning i 2009 til Forebyggelsesfonden under Beskæftigelsesministeriet fik Den Matrikelløse Døgninstitution 6,5 mill. til et arbejdsmiljøprojekt. I det 3-årige projekt vil der fra august 2011 til august 2014 blive arbejdet med kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelse, organisationsudvikling samt øget forebyggelse og risikostyring af truende og voldelig brugeradfærd for at styrke professionalismen og arbejdsglæden hos alle i Den Matrikelløse Døgninstitution. Yderligere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til forstander Klaus Bonde eller projektleder Helene Boesen.
VISO-leverandør
Den Matrikelløse Døgninstitution har siden 2007 været VISO-leverandør.
Klaus Bonde
Forstander, cand. psych.