Byggekonsortier går i gang

13. april 2016

Første spadestik til Campus Næstved ligger stadig lidt over et halvt år forude, men i denne uge rykkede vi endnu et skridt nærmere et nyt byggeri på Munkebakken i Næstved

 

17 byggekonsortier har anmodet om at afgive tilbud på projektet og der er nu udpeget fem konsortier, der skal deltage i konkurrencen om at vinde opgaven.

Mandag den 11. april 2016 samledes repræsentanterne fra de fem udvalgte byggekonsortier til et orienteringsmøde med efterfølgende rundvisning på Munkebakken. Arkitekter og entreprenører fik syn for sagen, beliggenhed og terræn blev besigtiget og beundret.

Konsortierne udarbejder nu forslag og tilbud frem til 2. juni 2016, hvor en bedømmerkomite går i gang med at bedømme forslagene. Vinderprojektet offentliggøres d. 30. juni 2016.

Bedømmerkomiteen består af både fagdommere og lægdommere, herunder bl.a. repræsentanter fra Næstved Kommune, UCSJ og VUC Storstrøms bestyrelse, ledelse og medarbejdere.

Næstved Kommune