Velkommen til Busters Verden
Busters Verden er en daginstitution med børn fra 0-6 år. Vi har 2 vuggestuegrupper, som hedder Pottemånen og Tryllehatten samt 3 børnehavegrupper, som hedder Cassiopeia, Trommehvirvlen og Tryllekunsten.
Disse gruppenavne er alle hentet fra Bjarne Reuters bog ”Busters Verden” og vi har valgt dette navn til vores institution, fordi Buster er en dreng, som har fantasi, kreativitet og ”påhitsomhed”, som er vigtige egenskaber for at kunne klare sig i dag. Derudover er Buster en dreng, som er solidarisk med dem der har det svært og han er rigtig god til at passe på andre. Buster er sej og han finder selv løsninger på de problemer han løber ind i.