Undgå at julen går op i røg

28. november 2011

December topper statistikken over brande i private boliger fra brændvæsenet og forsikringsbranchen. Få gode råd til en brandsikker jul her.

Julemåneden er højsæson for brande rundt omkring i de danske hjem. Tal fra Beredskabsstyrelsen viser, at brandvæsenet rykkede ud til knap 700 brande i private boliger i løbet af december 2010, inklusiv 10 brande i Næstved Kommune. Det er omkring 50 procent flere udrykninger end i en normal måned.

Herudover håndterer forsikringsselskaberne normalt skadesanmeldelser fra 1.400 brande i julemåneden, og udbetalingen af erstatninger løber op i cirka 40 millioner kroner. Det skønner Forsikringsoplysningen på baggrund af erfaringer fra tidligere år.

Tænd levende lys med omtanke

For at sikre, at julen ikke går op i røg, bør man følge disse råd, når man tænder adventskranse, kalenderlys og andre levende lys:

Gå aldrig fra levende lys
•Den, der tænder, slukker
•Hav altid vand i nærheden

Tema på Beredskabsstyrelsens hjemmeside

Læs flere gode råd om, hvordan du får en brandsikker jul på Beredskabsstyrelsens hjemmeside brs.dk

Log ind
Næstved Brand & Redning
Manøvej 25
4700 Næstved

Administrationen.: 5588 6360
Vagtcentralen (Døgnåbent): 5588 9112

Mail: beredskab@naestved.dk