Næstved Ungdomsskole

 

Næstved Ungdomsskole er stedet, hvor du kan afprøve dine evner og dygtiggøre dig indenfor en lang række fag.
Aktiviteterne kan både supplere din skolegang og inspirere til nye fritidsaktiviteter. Tjek 
www.naestvedung.nu og bliv
opdateret. Det er vores ønske at bidrage til din personlige og faglige udvikling. Vi håber, at du vil få mange oplevelser
og erfaringer, som kan give dig en stærk ballast i dit fremtidige ungdoms- og voksenliv. Vi lægger stor vægt på, at aktiviteterne
er præget af kvalitet og de unges aktive medvirken. Vores mål er at skabe et miljø, hvor du oplever frihed under
ansvar og trygge forhold, som giver plads til alle.

Næstved Ungdomsskole

Edutainment For Fremtidens Voksne


Næstved Ungdomsskole arbejder i fællesskab med fremtidens voksne om, at skabe rammerne for et mere aktivt og endnu
bedre ungdomsmiljø i Næstved Kommune. Et miljø, hvor du som ung kan udvikle dig selv og blandt andet styrke dit sociale netværk,
møde nye og gamle venner, og være i kontakt med dygtige, engagerede og ansvarsbevidste medarbejdere og rollemodeller.  

Undervisning

Gå på opdagelse og find dig selv i mixet mellem uddannelse og underholdning

Næstved Ungdomsskole er stedet, hvor du kan afprøve dine evner og dygtiggøre dig indenfor en lang række fag. Aktiviteterne kan både supplere din skolegang og inspirere til nye fritidsaktiviteter. Det er vores ønske at bidrage til din personlige og faglige udvikling. Vi håber, at du vil få mange oplevelser og erfaringer, som kan give dig en stærk ballast i dit fremtidige ungdoms- og voksenliv. Vi lægger stor vægt på, at aktiviteterne er præget af kvalitet og de unges aktive medvirken. Vores mål er at skabe et miljø, hvor du oplever frihed under ansvar og trygge forhold, som giver plads til alle. Det er naturligvis frivilligt at deltage i aktiviteterne, men vigtigt at du overholder aftaler og gennemfører de tilbud, du har meldt dig til.
INFO: Charlotte Popp 

 

KLUB

Ungdomsskolens klubber tilbyder dig et tiltrængt personligt frikvarter, et sted uden fordømmelse eller bedømmelse.

Du mødes med tillid, ligeværd og respekt. I ungdomsskolens klubber handler det om at blive til nogen, og ikke kun om at blive til noget. Vi ønsker at bidrage til din personlige, sociale og faglige udvikling, støtte dig ved behov og altid udfordre dig i tanker, ord og handling. Du bliver taget alvorligt, din mening tæller og du har reel indflydelse på pulsen i klubben. Vi arbejder bevidst med involvering og har tillid og forventning om din deltagelse i fællesskabet på tværs af alder, klassetrin og køn. I klubberne er der plads til alle og du vil møde dygtige, engagerede og relationskompetente medarbejdere.

INFO: Mette Madsen 

 

Projektlaboratoriet

Realisér din idé og gør en forskel for dig selv og unge i Næstved

Projektlaboratoriet henvender sig til ildsjæle, der vil omsætte gode tanker og visioner til handling. Idéer der kan gøre ungdomsmiljøet i Næstved endnu federe! Det er den metodefrie projektbase, hvor du får hjælp til at realisere din idé. Unge i Næstved har gennem Projektlaboratoriet blandt andet stået bag etableringen af en gadefest, et lydstudie, radioshows, pladeproduktioner, bogproduktioner, filmproduktioner, en skaterhal, en lang række koncert- og stand-uparrangementer, danseforestillinger, teaterworkshops, fotoworkshops, udstillinger, et ungdomsatelier med meget mere.

Ungdomspuljen Næstved understøtter og imødekommer både store og små projekter, og mest af alt - gør det nemt og hurtigt at søge økonomisk støtte!

Kom med din idé!

INFO: Claus M. Pederse

 

Uddannelsessporet

Erhvervsklassen

Næstved Ungdomsskoles Heltidsundervisning, er et alternativt skoletilbud for unge i alderen 13 - 17 år, svarende til 8. - 10. skoleår, som ikke umiddelbart og med rimeligt udbytte, kan deltage i folkeskolens undervisningstilbud, og derved opfylde undervisningspligten. Uddannelsessporet er etableret som et særligt tilrettelagt undervisnings- og aktivitetsforløb rettet til denne målgruppe.

"God blanding af teori og praksis. Gode lærere der kan tåle noget! Individuelle hensyn til eleven! Her får du altid hjælp - lige meget hvad!"  (Elev på Uddannelsessporet)

Intensive Læringsforløb

Næstved Ungdomsskole tilbyder Intensive Læringsforløb fra august 2017. Det er et nyt tilbud for unge, der ikke er uddannelsesparate. Projektet er 2-årigt og finansieret af Næstved Kommune.

Målgruppen er ikke-uddannelsesparate elever i 7.-9.klasse og unge 15 til 17-årige, der står udenfor ordinær ungdomsuddannelse.

Formålet er at styrke den enkelte elevs faglige, sociale og personlige forudsætninger ift. at blive uddannelsesparat og dermed øge antallet af unge i Næstved Kommune der tager en ungdomsuddannelse.

Det er tilrettelagt som 3 ugers fuldtids-forløb på Næstved Ungdomsskole.

Et intensivt læringsforløb indeholder praksisorienteret undervisning i dansk og matematik, samt træning i sociale færdigheder (samarbejde og kommunikation), understøttelse af personlig udvikling (selvstændighed, motivation og selvtillid) samt generel styrkelse af opgave- og problemløsningskompetencer (overblik, organisering, vedholdenhed).

Næstved Ungdomsskole har gode erfaringer med den type forløb, fra bl.a. Sommerkurserne de foregående år, hvor unge der ikke havde karaktererne til at komme ind på en erhvervsuddannelse, fik hjælp til at bestå en optagelsesprøve.

Tilmelding til Intensive Læringsforløb sker via klasselærer eller UU-vejleder.

INFO: Lis Eriksen 

Besøg siden her

Kontakt

Center for Dagtilbud og Skole, Dagtilbud
Telefon: 5588 3070
Sidst opdateret den 3. april 2018