Næstved Uddannelsesråd

Næstved Uddannelsesråd er et samarbejdsforum bestående af ledere fra uddannelsesinstitutionerne i Næstved, Studievalg Sjælland, Ungdommens Uddannelsesvejledning Sjælland Syd, Næstved Erhvervsråd og Næstved Kommune.

Næstved Uddannelsesråds overordnede formål er at bidrage til at styrke uddannelsesmønsteret lokalt og regionalt. Rådet arbejder således efter de nationale målsætninger om, at 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse og 60 % skal gennemføre en videregående uddannelse.

Næstved Uddannelsesråd har til formål at:

  • sikre strategiske drøftelser på uddannelsesområdet på tværs af aktørerne
  • styrke den tværinstitutionelle ideudvikling og dialog.
  • iværksætte fælles markedsførings- og vejledningsinitiativer.
  • bidrage til udviklingen af Næstved som uddannelseskommune i et regionalt, nationalt og internationalt perspektiv
  • udvikle studiemiljøet i Næstved, blandt andet gennem bomuligheder, kultur- og fritidsaktiviteter og udvikling af uddannelses- og studiemiljøet på den enkelte institution.
 

Af initiativer som rådet har medvirket til at igangsætte kan nævnes:

  • Etablering af Studenternes Hus til gavn for studiemiljøet i byen (lukket i 2009)
  • Brobygningsaktiviteter mellem grundskole og ungdomsuddannelse
  • Psykologordning på ungdomsuddannelserne
  • Åben anonym rådgivning ved UngeNetværket på ungdomsuddannelserne
  • Sportscollege for at få flere unge, der udøver eliteidræt til at gennemføre en ungdomsuddannelse
  • Projekt: Ungdomsuddannelse til alle i Næstved (2007-2009)
  • Uddannelse til alle

Rådet vælger en repræsentant til Team Næstveds bestyrelse og afholder et møde med medlemmer af byrådet i hver valgperiode.

 

Rådet holder møde 4 gange om året

Kommende møder

10.december 2018
13. marts 2019
12. juni 2019

Kontakt

Center for Dagtilbud og Skole
Telefon: 5588 3070

Formand

Direktør
Hanne Dollerup

Næstved Kommune
mail: hdoll@naestved.dk
tlf. 5588 5004

Deltagerliste

Sidst opdateret den 2. november 2018