Skilte i det åbne land

Tegning af skilte

Vejledning til landbrug, virksomheder, overnatnings- og salgssteder

  • Hvordan må du reklamere for salg af fx jordbær, kartofler eller din virksomhed?

  • Hvor stort må dit skilt være, og hvor må du sætte det?

Du må nemlig gerne selv sætte mindre skilte i det åbne land, når du blot følger nogle enkle regler, som du kan læse mere om på denne side.

Pas på landskabet

I Danmark tager vi særlig hensyn til landskabet. Skiltene må derfor ikke være store dominerende reklameskilte, der kan ses på lang afstand. Det gælder blandt andet store plakater, fritstående skilte og lysreklamer.

Reglerne er besluttet af Folketinget. Du kan læse mere i Lov om naturbeskyttelse § 21, og det forklares bl.a. i Bekendtgørelse nr. 1328 af 11. dec. 2006 (begge åbner i nye vinduer).

Det åbne land og grønne områder

Åbent land defineres af landskabets udseende – ikke opdelingen i by- og landzone. I det åbne land ses der mest marker, skove, strand og naturarealer, og husene ligger spredt.
Reglerne gælder, når skiltene er synlige i det åbne land. Selv større anlagte grønne områder kan regnes for åbent land – både i og uden for byerne.

 

Eksempel på mindre skilt i det åbne landHvordan må skiltet se ud, og hvor må du sætte det?

Loven giver dig mulighed for at sætte mindre skilte op i det åbne land. Du behøver ikke at spørge kommunen. Det gælder, når du fx skal sælge jordbær og andet fra landbruget, udleje værelser eller har en erhvervsvirksomhed. Blot skal du følge reglerne for skiltning i det åbne land.

 

Sådan må skilte ved vejen se ud

Du kan sætte mindre oplysningsskilte ved indkørslen - eller der hvor den private lukkede vej munder ud i nærmeste offentlige vej.

Der er følgende regler for disse oplysningsskilte ved vejen i det åbne land:

  • Skiltet skal være rektangulært og må ikke være større end 0,25 m
  • Overkanten må ikke være højere end 1 m over terræn
  • Skiltet skal have en ensfarvet, afdæmpet bundfarve med tekst i neutrale farver
  • Det må ikke være kunstigt belyst, reflekterende eller bevægeligt
  • På skiltet må der kun stå virksomhedens navn, adresse, art og produktion
  • Logo kan holdes i de farver, som din virksomhed normalt benytter
  • Logoet må højst fylde 10% af skiltets areal
  • Der må ikke sættes genstande, flag eller lignede ved skiltet

Kort sagt skal et skilt med oplysninger være afdæmpet og neutralt, og det må ikke vække opsigt over store afstande. Skiltet sættes uden for selve vejarealet. Det må ikke skæmme i naturen eller vække stor opmærksomhed, så det forstyrrer trafikanterne.

 

Skilte nær din bygning

Tegning der viser, hvor du må opsætte skilte nær din bygning

Du må gerne sætte en virksomhedsreklame med oplysninger på egen grund i umiddelbar tilknytning til virksomheden. Skiltet må dog stadig ikke være synligt over stor afstand eller virke dominerende. Næstved Kommune anbefaler højst 50 m fra gårdens stuehus eller hovedbygninger, der tilhører salgsstedet eller virksomheden. Er du i tvivl så ring til kommunen på 5588 6080.

 

Vis hensyn i det åbne land

Tegning der viser skilteskov i det åbne land

Du må ikke sætte store dominerende skilte i det åbne land. Det gælder også for reklamer på biler, ladvogne, halmballer eller andre indretninger. Hvis du fx parkerer en bil i det åbne land for at reklamere og ikke af hensyn til parkering, kan Næstved Kommune forlange bilen fjernet.

Påbud

Kommunen kan også give dig et påbud om, at skiltet flyttes eller ændres, hvis du ikke følger de regler, der gælder.

Hensyn til trafikken

Prøv desuden at undgå boder og skilte, der gør, at biler standser pludseligt og uforsvarligt. Der skal være plads til at se, standse og parkere.

 

Erhvervsområder i det åbne land

Foto af skilt til industriområdeEn officiel servicetavle henviser ofte til erhvervsområdet.
Når erhvervsområder ikke er fuldt udbygget, kan de have karakter af åbent land. I disse åbne erhvervsområder må du bruge de to typer skilte – oplysningsskilte ved vejen og skilte nær dine bygninger.

Hvad kan du også?

I selve erhvervsområdet i det åbne land kan du desuden sætte andre skilte, der viser virksomhedens navn, adresse, art og produktion.

Ifølge reglerne kan skiltene være

  • Op til 0,5 m
  • I afdæmpede farver
  • Eventuelt med logo i egne farver
  • Uden kunstig belysning, ikke reflekterende eller bevægelige
  • Uden brug af genstande, produkter, flag m.v. omkring skiltet

Du må dog kun reklamere for virksomheder, der har eller får tilknytning til området.

Fælles informationstavle ved erhvervsområdeSkilte i erhvervsområdet kan også vise, hvor din virksomhed ligger. De kan sættes ved adgangsvejene og nær de enkelte virksomheder.
På en fælles informationstavle ved indkørslen kan der fx være kort over området. Oplysninger om flere virksomheder kan her også samles i én stander under hinanden.

Salg og byggeri i erhvervsområder i åbent land

Der kan sættes ét skilt på maksimalt 4 m med oplysning om salg af erhvervsgrunde og ejendomme i erhvervsområdet. Ved virksomheder under opførelse kan der også sættes et skilt på højst 4 m, der oplyser om byggeriet og den kommende virksomhed.
Erhvervsområders skilte med virksomheder og byggegrunde må ikke kunne ses fra motor- og motortrafikveje. Ved øvrige offentlige veje skal vejbyggelinjer respekteres. Husk også at se i lokalplanen for eventuelle andre retningslinjer.

Link til oversigt over lokalplaner

 

Idrætsanlæg i det åbne land

Næstved Kommune kan tillade beskedne reklamer på idrætsanlæg i det åbne land. Reklamerne skal være i nær tilknytning til klubhuse, faste tribuner m.v. Skiltenes overkant må højst være 1 m over terræn. Næstved Kommune kan også tillade, at der sættes reklamer inden for afskærmede idrætsanlæg. De må dog kun være synlige i meget begrænset omfang uden for anlægget.
Næstved Kommune kan desuden i særlige tilfælde tillade midlertidige reklamer uden for anlægget - i forbindelse med idrætsarrangementer.

Golfbaner

På golfbaner i det åbne land kan der desuden gives tilladelse til mindre sponsorreklamer. Der kan sættes en neutral reklame på selve informationstavlen nær teestedet. Reklamen må ikke overstige 900 cm2 (0,09 m²).
Der kan være mindre reklameskilte ved hullerne, på flag og bænke. Hvis du vil have flere oplysninger om reglerne for reklamer på golfbaner, kan du henvende dig til Center for Plan og Miljø i Næstved Kommune på 5588 6080. 

 

Øvrig tilladt skiltning i det åbne land

Du har også andre muligheder for skiltning i det åbne land – uden at skulle spørge kommunen. ”Pas på mig”-skiltet med billedet af et barn, og anden udvalgt trafikinformation er godkendt af Rådet for Sikker Trafik.
Valgplakater til folketing, kommune eller offentlige råd er også lovlige, dog skal kommunens regler følges. Plakaterne skal tages ned efter valget.

Her kan du læse mere om valgplakater og andre plakater.


 

Servicevejvisning

I Center for Trafik og Ejendomme kan du få yderligere oplysninger om regler for servicevejvisning (se faktaboks eller ring 5588 6270). Skiltningen skal godkendes. Almindelig servicevejvisning er hvid/blå tavler. De betales af den, der ejer vejen - som regel det offentlige.

Særlig servicevejvisning er sort/hvide tavler. De betales af den, der ønsker tavlen sat op.
Servicevejvisning benyttes, hvis du har en virksomhed med mange gæster, der har brug for vejvisning. Tavlerne hjælper trafikanterne med at finde seværdigheder, virksomheder, muligheder for overnatning og lignende.

 Eksempel på særlig servicevejvisning


 

 

Du kan sætte mindre skilte op i det åbne land uden at spørge kommunen. Det gælder, når du fx skal sælge jordbær og andet fra landbruget, udleje værelser eller har en erhvervsvirksomhed.

Eksempel på skiltning, der ikke kræver tilladelse fra kommunen  

 

 

Blot skal du følge reglerne for skiltning i det åbne land. Reglerne er beskrevet på denne side bl.a. med baggrund i Lov om Naturbeskyttelse § 21 og Bekendtgørelse nr. 1328 af 11. dec. 2006.

Illustrationer: Johanne Maria Jensen

Kontakt

Center for Plan og Miljø, Vand og Natur
Telefon: 5588 6190
E-mail:

Hent folder i PDF

Forside på folderen Skilte i det åbne land 
Hent folderen 
(åbner pdf i nyt vindue)

Hvis du har spørgsmål om:

Skilte i det åbne land kan du kontakte
Center for Plan og Miljø
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 6080
E-mail:  

Servicevejvisning kan du kontakte:
Center for Trafik og Ejendomme
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 6270
E-mail:  

Se åbningstider for personlig og telefonisk betjening

Sidst opdateret den 8. april 2019