Så er Kong Vinter ankommet

Det er blevet vinter, hvilket betyder at der på søer, fjorde og stille havområder kan komme is på vandet. Vi har samlet nogle gode råd til, hvordan du færdes bedst ved vandet, og hvordan du sikrer dig at isen er sikker.

Vinter1_foto

Kontrol af is og skøjtning

Næstved Kommune har to steder, hvor der bliver lavet ismålinger. De to steder er Glumsø sø og Ydernæssøen, som begge er gode til at skøjte på når der kommer is pga. deres glatte underlag.

Det er Næstved Brand og Redning, som laver kommunens ismålinger. Næstved Kommune følger DMI's anvisninger om at isen skal være minimum 18 cm tyk, før den med sikkerhed er klar til at bevæge sig ud på.

Det er altid vigtigt, at holde øje med de officielle meddelelser inden du bevæger dig ud på isen.

Skilte

Det er vigtigt at være helt sikker på om isen er tyk nok. Tjek derfor altid de officielle skilte fra kommunen inden du bevæger dig ud på isen.

Skiltene er placeret ved Glumsø sø og Ydernæssøen, hvor kommunens målinger bliver taget.

Læs mere om, hvordan du færdes sikkert på isen.

Kontakt

Center for Plan og Miljø, Vand og Natur
Telefon: 5588 6190
E-mail:
Sidst opdateret den 18. september 2017