Egen renseløsning

Spildevandsplanen udpeger områder, hvor spildevandet i fremtiden skal renses bedre. Det kan betyde, at du selv skal etablere en renseløsning. Det åbne land er opdelt i  områder med forskellige renseklasser. Renseklasserne er udtryk for, hvor sårbart miljøet i det enkelte område er. Jo mere sårbart, jo højere krav, og det har betydning for hvilken renseløsning du kan vælge. En godkendt bundfældningstank indgår i alle renseløsninger.

Referencebillede_Vandloeb1

Selvbetjening

Du skal have hjælp fra en autoriseret kloakmester til ansøgningen

Rensekrav

For at beskytte naturen og få et renere vandmiljø stiller Næstved Kommune en række krav til rensning af spildevand - og det kan betyde ændringer for dig.

Det åbne land er opdelt i en række områder med forskellige renseklasser. Renseklasserne er udtryk for, hvor sårbart miljøet i det enkelte område er. Jo mere sårbart, jo højere krav.

Hvis du ikke er tilsluttet kloak hos NK-Spildevand A/S, har du sikkert en bundfældningstank på din ejendom. Tanken holder de fastere dele tilbage, mens resten af spildevandet ledes ud i naturen. Derfor vil mange få krav om at tanken kobles med et biologisk renseanlæg, som kan fjerne de forurenende stoffer fra spildevandet, primært organisk stof og næringsstofferne kvælstof og fosfor.
Der er også kommet skrappere krav til bundfældningstanken, så den skal ofte skiftes ud samtidig med, at du etablerer egen renseløsning.

Der er fire renseklasser:

  • SOP: organisk stof, kvælstof og fosfor skal fjernes fra spildevandet
  • SO: organisk stof og kvælstof skal fjernes fra spildevandet
  • OP: organisk stof og fosfor skal fjernes fra spildevandet
  • O: organisk stof skal fjernes fra spildevandet

Her kan du se, hvilke renseløsninger, der kan bruges i de forskellige renseklasser:

  • Nedsivningsanlæg opfylder alle renseklasser:
    O, SO, OP og SOP
  • Pileanlæg opfylder alle renseklasser:
    O, SO, OP og SOP
  • Minirenseanlæg kan opfylde alle renseklasser:
    O, SO, OP og SOP
  • Sandfilteranlæg opfylder renseklasser:
    O og SO
  • Beplantet filteranlæg* opfylder renseklasser:
    O og SO.

*Beplantet filteranlæg kan også rense til SOP/OP, såfremt der etableres en fosforfældningsenhed til anlægget. Kommunen vil kræve årlig service af anlægget, samt at du får udtaget spildevandsprøver til analyser for overholdelse af SOP/OP kravet. Det skal være et akkrediteret laboratorium, som udtager spildevandsprøverne og analyserer dem.

Læs mere om den kommunale tømningsordning:
Regulativ for bundfældningstanke (pdf åbner i nyt vindue)

 

Påbud

Hvis du har fået et brev fra kommunen om, at et påbud er på vej, er det fordi, vi har vurderet, at spildevandet skal renses bedre i det område, du bor i. Er vores oplysninger om afløbsforholdene på din ejendom ikke korrekte, er det vigtigt, at du giver os besked om det, inden vi giver dig det endelige påbud.

Når du har fået det endelige påbud, skal du sammen med din autoriserede kloakmester finde ud af hvilken renseklasse, der gælder, der hvor du bor. Det bestemmer, hvilke renseløsninger du kan vælge imellem.

Her kan du se hvad der gælder for din ejendom:

 

 

Økonomi og ansvar

Hvis du skal etablere egen renseløsning, kan du vælge at etablere den selv i samarbejde en autoriseret kloakmester eller indgå en kontrakt med NK-Spildevand A/S.

Hvis du selv etablerer et privat anlæg, har du selv ansvaret for etableringen og driften af anlægget, mens NK-Spildevand A/S varetager begge dele, hvis du indgår en kontrakt med dem. Dog skal du selv sørge for at have en godkendt bundfældningstank. 

Ansvar

Privat anlæg

  • Ejers eget ansvar.
  • Du skal selv betale for etableringen af anlægget.

Kontakt med NK-Spildevand A/S

  • NK-Spildevand A/S varetager alle opgaver, bortset fra etablering af bundfældningstanken.
  • Ejer kan evt. selv vælge type af anlæg mod betaling af ekstra-omkostninger.
  • Ejer betaler tilslutningsbidraget*

* Du kan se takst for tilslutning- og vandafledningsbidrag på NK-Spildevands hjemmeside
Takstblad (Vælg Betalingsregler i menuen på siden).

Drift

Privat anlæg

Ejer betaler selv for driften, dvs.:

  • Tømning af bundfældningstank
  • Vedligeholdelse af anlægget

Kontrakt med NK-Spildevand A/S

  • Ejer betaler vandafledningsbidrag* til NK-Spildevand A/S for driften.
  • Tømningen af bundfældningstanken er med i prisen

* Du kan se takst for tilslutning- og vandafledningsbidrag på NK-Spildevands hjemmeside
Takstblad (Vælg Betalingsregler i menuen på siden).

Statsafgifter

Privat anlæg

  • Afhænger af den valgte renseløsning (se faktaark om de enkelte anlæg)

Kontrakt med NK-Spildevand A/S

  • Afgiften er indeholdt i vandafledningsafgiften.

Kontakt

Center for Plan og Miljø, Vand og Natur
Telefon: 5588 6190
E-mail:

Folder om spildevandsplanen og forskellige renseløsninger.

Spildevand på landet (pdf, nyt vindue)

Folderen er revideret i 2018

Ansøgning og færdigmelding

Ansøgnings- og færdigmeldingsskemaer kan stadig printes ud og benyttes.

Fristforlængelse:
Ansøgningsskema
Ordningen er midlertidig.

Bundfældningstank

Minirenseanlæg

Nedsivningsanlæg

Pilerenseanlæg

Sandfilteranlæg

Beplantet filteranlæg

Samletank

Færdigmelding af anlæg

Sidst opdateret den 8. april 2019