Hjælp til byggeansøgning

Ansøgning skal ske via Byg og Miljø.

Næstved Kommune hjælper dig som bygherre med at overholde lovgivningen og indhente supplerende tilladelser fra andre myndigheder. Det er vigtigt, at ansøgningsmaterialet indeholder de nødvendige oplysninger, så det er muligt at vurdere, om du kan få tilladelse til dit byggeri. 

Nyttige links

Hvad gælder for din ejendom?
Står du og skal til at ændre noget på din ejendom, som kræver en tilladelse? Eller har du bare brug for et hurtigt overblik over din ejendom?
Indtast din adresse og se BBR-oplysninger, zonestatus og evt. lokalplaner:
OBS! Søgningen indeholder måske ikke alle gældende oplysninger, som du har brug for. Du kan se flere oplysninger om din ejendom på Næstved Kommunes BorgerGIS.

Link til weblager.dk 



weblager.dk her kan du finde informationer i Næstved Kommunes digitale byggesagsarkiv.

 

Logo - Tinglysning.dk
   På Tinglysning.dk, kan du søge tinglyste servitutter og deklarationer for fast ejendom.



 

Logo - bygningsreglement
Bygningsreglementet.dk, finder du det gældene bygningsreglement.

 

Logo - Miljøportalen.dk
miljoeportalen.dk, finder du miljøoplysninger om fast ejendom.

Logo - Erhvervsstyrelsen
Plandata.dk finder du gældende kommune- og lokalplaner.  

 

Hvad skal du bygge?

Informationerne er inddelt i 5 emneområder:

 

Vilkår i tilladelser

Du får en byggetilladelse eller godkendelse, når kommunen har behandlet din ansøgning. Der kan være knyttet nogle specifikke vilkår til din byggetilladelse eller godkendelse, som du skal være særlig opmærksom på, når du begynder arbejdet.

 

Sagsbehandlingstid

Regeringen og Kommunernes Landsforening har i 2015 med servicemålsaftalen indgået aftale om at nedbringe sagsbehandlingstiden for bl.a. byggetilladelser. Konkret er fastsat følgende servicemål for byggesager:

  • Simple konstruktioner (carport, garage, udhuse m.v.) – 40 kalenderdage.
  • Enfamiliehuse m.m. – 40 kalenderdage.
  • Industri og lagerbygninger – 50 kalenderdage.
  • Etagebyggeri, erhverv – 55 kalenderdage.
  • Etagebyggeri, bolig – 60 kalenderdage.

Til sammenligning har Næstved Kommune opgjort de gennemsnitlige sagsbehandlingstider for de samme byggekategorier i 2018:

 

  • Simple konstruktioner (carport, garage, udhuse m.v.) – 35 kalenderdage.
  • Enfamiliehuse m.m. – 34 kalenderdage.
  • Industri og lagerbygninger – 22 kalenderdage.
  • Etagebyggeri, erhverv – 33 kalenderdage.
  • Etagebyggeri, bolig – 34 kalenderdage. 
 

Ibrugtagningstilladelse

Byggearbejder, der kræver byggetilladelse, må ikke tages i brug uden kommunens ibrugtagningstilladelse.

Ved ibrugtagningen skal kommunalbestyrelsen foretage en gennemgang af dokumentationen og konstatere, at der foreligger dokumentation for de tekniske bestemmelser, som byggearbejdet er omfattet af, inden der kan gives tilladelse til ibrugtagning. Kommunalbestyrelsen skal ikke efterprøve dokumentationen eller foretage en behandling af det, men derimod gennemgå dokumentationen med henblik på at konstatere, om ansøgeren har indsendt dokumentation for overholdelse af de tekniske krav som byggearbejdet er omfattet af samt, at der foreligger dokumentation for overholdelse af evt. vilkår stillet i byggetilladelsen.

Kommunalbestyrelsens meddelelse om tilladelse til at tage et byggearbejde i brug forudsætter ikke, at kommunalbestyrelsen foretager færdigsyn af det færdige byggeri, da kommunalbestyrelsens behandling af sagen forud for ibrugtagningstilladelsen er en kontrol af, at dokumentationen for byggearbejdet er indsendt. Der er dog ikke noget forbud mod, at kommunalbestyrelsen går færdigsyn.

Generelt er der krav om ibrugtagningstilladelse for byggearbejder, som kræver byggetilladelse. Disse byggearbejder må ikke tages i brug, før der er givet tilladelse hertil af kommunalbestyrelsen.

Samtidig med udstedelse af ibrugtagningstilladelsen vil sagen blive afsluttet ved færdigmelding til Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Herefter vil bygherre modtage en BBR-ejermeddelelse i løbet af 1-2 måneder, hvor det fremgår, at byggeriet er færdigt og registreret i BBR.

Visse byggearbejder er undtaget fra krav om ibrugtagningstilladelse, selvom de kræver byggetilladelse. Undtaget fra ibrugtagningstilladelse er følgende:

  • Garager, carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lign.
  • Nedrivningsarbejder. 
 

Forhåndsdialog og vejledning

Kommunen vejleder alle, der har spørgsmål om godkendelse af byggesager. Det drejer sig om information om gældende love og regler for de enkelte byggerier og de særlige procedurer, en myndighedsgodkendelse kræver. Konkret rådgivning om de rent byggetekniske ting, herunder statiske beregninger, varmetabsberegninger m.m. kan vi ikke rådgive om. Her henviser vi til rådgivende firmaer.

Kommunen deltager gerne i forhåndsdialog med ejer/bygherre forud for byggeansøgningen. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at kommunens rolle ved forhåndsdialogmødet udelukkende vil være at vejlede. Kommunen kan ikke fungere som bygherrerådgiver, ligesom et tilbud om forhåndsdialog ikke automatisk indebærer, at byggesagsbehandlingen sker på stedet.

 

Gebyrer for byggesager

Der opkræves gebyr for byggesagsbehandlingen jf. taksterne godkendt af Næstved Byråd.

 

Klage over en afgørelse

Du kan klage over kommunens afgørelse. Der er forskellige klageinstanser - alt afhængig af afgørelsens hjemmel. Klageinstans og klagefrist bliver oplyst, når du modtager din afgørelse.

 

Kontakt

Center for Plan og Miljø, Byggemyndighed
Telefon: 5588 6110
E-mail:

KONTAKT

Center for Plan og Miljø
Byggemyndighed
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Telefon: 5588 6110
E-mail:

Se åbningstider for personlig og telefonisk betjening

Byggesagsarkivet
er digitaliseret.
Hvis du ønsker at se en ejendomsmappe, kan det ske via Weblager

Sidst opdateret den 8. april 2019