Etablering af grundejerforening

Vejledning til oprettelse af grundejerforening i kommunale byggemodningsområder

Vejledninger og kontaktoplysninger - etablering af nye grundejerforeninger samt overdragelse af fællesarealer.

Etablering af grundejerforening:


  1. Kommunen udsender brev med frist til etablering af grundejerforening, og beslutter hvornår driftsansvaret overføres til grundejerne.
  2. Der nedsættes en arbejdsgruppe blandt grundejerne, som udarbejder udkast til vedtægter for foreningen. Grundlaget er ofte bestemmelser i lokalplanen, områdedeklaration, og hvad der derudover er ønske om hos medlemmerne.
  3. Arbejdsgruppen bør overveje hvilke opgaver der skal løses, og hvor store udgifterne kan blive, således at der kan gives forslag til kontingent. Såfremt der er private fællesveje, bør det overvejes hvad der eventuelt skal ske af henlæggelser til fremtidig vedligeholdelse.
  4. Arbejdsgruppen indkalder til stiftende generalforsamling. Forslag til vedtægter og kontingent udsendes sammen med indkaldelsen. Forslag til referent, dirigent og evt. stemmeoptæller bør overvejes.
  5. Efter generalforsamlingen sendes det originale underskrevne sæt vedtægter til Næstved Kommune, Center for Plan og Erhverv,til godkendelse, samt oplysninger om navn på formand og øvrige tegningsberettigede.
  6. Kommunen godkender for så vidt angår de planmæssige forhold og returnerer vedtægterne med påtegning.

Overdragelse af fællesarealer:

  1. Evt. udstykning af fællesarealer skal effektueres.
  2. Grundejerforeningen tager skøde på fællesarealerne der overdrages for 0 kr., men med udgifter til tinglysning.
  3. Skøde underskrives af foreningens tegningsberettigede jf. vedtægterne.
  4. Grundejerforeningen ansøger Miljøministeriet i medfør af sommerhusloven § 8 om tilladelse til erhvervelse.
  5. Skøde indsendes efter indhentet tilladelse til erhvervelse samt underskrift fra borgmester + kommunaldirektør til tinglysningen vedlagt dokumentation for tegningsberettigede personer i foreningen, dvs. vedtægt for grundejerforening, herunder bestemmelser om tegningsberettigede personer.
  6. Der underskrives på vegne af kommunen som ”sælger”.
Det anbefales at bruge en advokat, ejendomsmægler eller landmåler til at få udarbejdet et skøde.
Dette er ikke nogen endelig og færdig opskrift på hvorledes man kan oprette en grundejerforening, men en god støtte til den proces der skal følge.

Oplysninger, Vejledningerog kontaktpersoner

Planstyrelsen har i 1983 udarbejdet en fyldig Vejledning i kommuneplanlægning nr. 7, der udførligt beskriver foreningens funktion og et forslag til vedtægter. Standardvedtægt for Grundejerforeninger- forhåndsgodkendt af Næstved Kommune. Evt. lån af lokale til afholdelse af møde i forbindelse med grundejerforeningsmøder kan ske vi foreningsportalen. Det bemærkes, at foreningens manglende overtagelse af driftsansvar kan medføre, at forgæves afholdte udgifter kan opkræves hos én grundejer alene, da samtlige pligtige medlemmer hæfter solidarisk. På tilsvarende vis kan der påføres udgifter til en privat administrator. Alternativt kan et søgsmål føres som et anerkendelsessøgsmål.

Godkendelse af Vedtægter for en grundejerforening

Når vedtægterne skal godkendes af Næstved Kommune er det vigtigt at du husker følgende,
  1. Det er vigtigt, at vedtægterne helt nøjagtigt angiver hvilke ejendomme foreningen omfatter (hele veje, adresser eller matr. numre).
  2. Vedtægterne skal være vedtaget og underskrevet af bestyrelsen inden de sendes til godkendelse hos kommunen.

Når dette er opfyldt sendes vedtægterne til :

Næstved Kommune, Center for Plan og Miljø,
Rådmandshaven 20, 4700 Næstved.
Att.: Peter Hansen.
Mærket: "Foreningsnavn", og "Vedtægter til godkendelse".

Kontakt vedr. godkendelse af vedtægter

Næstved Kommune,
Center for Plan og Miljø, Team Plan, Geodata og Klima
Rådmandshaven 20, 4700 Næstved.
Att.: Peter Hansen.

Mærket: "Foreningsnavn", og "Vedtægter til godkendelse".

Telefon: 5588 6080
E-mail: 

 

 

 

 

 

 

 

Næstved Kommune
Kontakt Center for Politik og Udvikling, Jura
Telefon: 5588 5030