Susåen - dengang

Muddermaskinens stævn ved Store Bro

På dette billede ser man muddermaskinens stævn helt oppe ved Store Bro, som man er ved at hæve, så muddermaskinen kan kommer under broen. I baggrunden ser man Brotorv.

Susåen set fra Store Bro op mod Herlufsholm

Susåen set fra Store Bro op mod Herlufsholm. I baggrunden til venstre ses Herlufs­holm Mølle, som lå ude på Slagelsevej. For at udbedre sejlforholdene op til Magle Mølle Papirfabrik er Susåen midlertidigt lagt i en trækasse. Uddybningen af åen på dette sted skabte her i 1901 en vis uro hos nogle af naboerne til åen, som frygtede for deres grunde ned til åen.

Hestevogn med tønder omkring år 1900

En hestevogn med tønder er omkring 1900 ved at passere Susåen ved vandingsstedet lidt nord for Store Bro. Til venstre ses den gamle pramdragersti fra Lille Næstved ud til Herlufsholm. Stien hedder i dag Åstien. Til højre ligger Magle Mølle Papirfabrik, hvor arbejdere formentlig er i gang med at anlægge nye kajer til Magle Mølle Papir­fabrik.

NæstvedArkiverne  - Rådmandshaven 20 -  tlf. 5588 5040 - email: arkiv@naestved.dk - ean. nr. 5798 0072 99 699