Åbent referat for §17, stk.4 Lokalhistorisk Udvalg
Mødedato
31.03.2011
Tid
17:00
Sted
NæstvedArkiverne, Amtmandsstien 1, 4700 Næstved
Medlemmer
Ole Pilegaard Hansen
Bertel Hansen
Lindy Nymark Christensen
Søren Drost Broegaard
Ulla Jensen
Mie Andersen
Rasmus Nielsen
Fraværende:
Søren Drost Broegaard indtil 17.30
Gæster
Vicekommunaldirektør Poul Kold deltager under punkt 1.
Punkter på åben dagsorden:
1. Samling af NæstvedArkiverne
2. Godkendelse af referat
3. Lokalhistoriske tiltag siden sidst
4. Beretning til årsmødet
Punkter på lukket dagsorden:
Sagsfremstilling
Samling af NæstvedArkiverne
Politisk behandling
Lokalhistorisk Udvalg
Beslutning
§17, stk.4 Lokalhistorisk Udvalg, 31.03.2011
Vicekommunaldirektør Poul Kold orienterede om forslag til sammenlægning af NæstvedArkivernes to afdelinger i Næstved i Rådmandshaven. Sammenlægningen berører ikke arkivets afdelinger i Fuglebjerg og Fladså.
Udvalget udtalte sig positivt om planerne og fremhævede de fordele, der ville være ved en sammenlægning såvel for borgerne som for medarbejderne.
Udvalget holdes løbende orienteret om forslaget.
Sagsfremstilling
Godkendelse af referat
Beslutning
§17, stk.4 Lokalhistorisk Udvalg, 31.03.2011
Referatet blev godkendt.
Sagsfremstilling
Lokalhistoriske tiltag siden sidst
Beslutning
§17, stk.4 Lokalhistorisk Udvalg, 31.03.2011
Ulla Jensen havde udarbejdet følgende oplæg til en evt. indsamlingskampagne af papirarkivalier.
Hvad skal vi dog gøre med det gamle skidt……
……nu vi skal flytte i lejlighed. Alle de gamle billeder, scrapbøger og smalfilm - ungerne gider ikke have dem og vi har ikke længere plads til det - det må køres på genbrugen.
Sådan tænker mange mennesker, og så går alt hvad der er samlet igennem et rigtig langt og spændende liv op i røg på genbrugsanlægget og historien er tabt for altid.
Der kommer så en dag hvor deres børn, som er blevet ældre og selv har stiftet familie og gerne vil "fejre" det er 100 år siden deres bedstemor blev født ved et familiearrangement i "bedstemors fodspor", og efterlyser hos forældrene nogle billeder, filmklip eller udklip om deres bedstemor og hendes familie, som kan bruges. Forældrene må indrømme, at de har smidt alt ud på genbrugen for flere år siden, da børnene jo ikke dengang synes, at have interesse for det og nu kan forældrene kun berette hvad de kan huske.
Derfor - husk at stoppe op - reflektere over om der er andre end genbrugspladsen, der kan have interesse i materialet inden det køres væk for altid - f.eks. det lokalhistoriske arkiv. Hvis materialet afleveres sammen med de minder og de historier der høre til, og fortalt af dem der har oplevet det kan det give stor mening for fremtiden.
Hos Næstved Arkiverne gemmes materialet - og historien registreres og pakkes ned, men den kan tages frem igen, hvis der er nogen i fremtiden, der spørg ind til det og ønsker at kende det.
Husk Næstved Arkiverne næste gang du er på vej på genbrugspladsen med familiens historie eller gør som Harald Blåtand, der skrev familiens historie på en runesten, så den bliver gemt i 1000 år i stedet for at kassere den på genbrugspladsen.
Der er bred enighed om, at oplægget er et vældig godt udgangspunkt, men på grund af ressourcemangel udskydes kampagnen på ubestemt tid.
Lindy Nymark Christensen orienterede om "Dialogforum P4 Sjælland", hvor han i sin egenskab af formand havde været til et møde, hvor man havde drøftet en anden måde at skabe kontakt med hensyn til historiske interesseområder.
Ole Pilegaard orienterede om 2 velbesøgte foredrag om udstykningen af gården matrikel nr. 7 af Fensmark. Begge foredrag blev holdt i den sidste tilbageværende del af den gamle gård, der nu ejes af SuperBrugsen i Fensmark, og som er indrettet til selskabslokale.
Ole Pilegaard har desuden fået en henvendelse fra lederen af Vejen Kunstmuseum, der planlægger en udstilling om og med kunstneren Arne Bang (tidligere Fensmark). Ole har deltaget i et møde vedr. dette, hvor en lang række spørgsmål om Arne Bang og hans produktion i Næstved-området blev besvaret.
Bertel Hansen fortalte om velbesøgte filmaftener i Fuglebjerg, hvor man havde vist film optaget af lokale borgere fra lokalområdet.
Sagsfremstilling
Beretning til årsmødet
Politisk behandling
Lokalhistorisk Udvalg
Beslutning
§17, stk.4 Lokalhistorisk Udvalg, 31.03.2011
Beretningen var udsendt til medlemmerne via mail og blev taget til efterretning.