Tidligere arrangementer

Tur på volden St. Bededagsaften den 3. maj 2012 kl. 19-21

 Sandbjerget ny

I 1700-tallet begyndte det københavnske borgerskab at fejre forårets komme med aftenture på volden som omkransede byen. Særligt Store Bededags aften var der tradition for at promenere på volden. Når man var færdig med spadsereturen, gik man hjem og spiste varme hveder.

Traditionen med at gå tur på Volden Store Bededagsaften fulgte NæstvedArkiverne op fra tidligere år med en aftentur Store Bededags aften. Turen startede kl. 19 ved Obelisken ved Teatergade/Krumport med Rasmus Nielsen som turleder og sluttedes af med hveder, te og kaffe i Amtmandens spisestue på Amtsgården.


Lokalhistorisk Udvalg afholdte årsmøde 29. marts med valg af 3 repræsentanter for NæstvedArkivernes brugere og frivillige medarbejdere.

Program:
• Velkomst og beretning v. formand Ole Pilegaard Hansen
• Orientering om Købmandsprojektet
• Film om lokale brugsforeninger og torveliv i Næstved
• Valg af 3 brugerrepræsentanter til Lokalhistorisk Udvalg

Lokalhistorisk Udvalg understøtter det lokalhistoriske arbejde i Næstved Kommune. Udvalgets kompetenceområde er alle større og principielle spørgsmål vedr. de lokalhistoriske arkivalier, og det er udvalgets opgave at skabe kontakt til offentligheden, bistå ved tilrettelæggelse af større indsamlingskampagner, udstillinger, publikationer, foredrag og anden formidling.

Udvalget består af 2 medlemmer udpeget af Næstved Byråd og 3 repræsentanter for NæstvedArkivernes brugere og frivillige medarbejdere. Ifølge valgreglerne vælges de 3 brugerrepræsentanter for 2 år. Udvalget mødes 4 gange årligt.

I tilknytning til orienteringen om købmandsprojektet vistes filmklip om torvelivet i Næstved og de lokale brugsforeninger i 1940’erne. Næstved var egnens købstad og her foregik stort set al handel. Helt op til 1960’erne blev mange fødevarer stadig købt på Torvet onsdag eller søndag.
I landsbyerne konkurrerede brugsforeningerne med købmænd og høkere.


Historisk aften om Brandelev

i kantinen på Korskildeskolen .

Mandag d. 20. februar kl. 19.00 inviterede Lokalhistorisk Forening i Fladså til Historisk Aften i kantinen på Korskildeskolen. Fhv. formand for Lokalhistorisk Forening i Fladså Ole Krogh Jensen fortalte om Brandelev og viste billeder.

Ole Krogh Jensen er født i Brandelev og har boet her hele sit liv. Han fortalte om dele af byens historie helt tilbage fra dens opståen i jernalderen og frem til nutiden. Vi hørte om byens oprindelse, om byens udskiftning i 1797 og om ejendomme og personer gennem de seneste 200 år. Ejendommene i byen vil Ole Krogh også fortælle om, når der bliver holdt byvandring onsdag d. 30. maj kl. 19.

I løbet af aftenen blev der også vist billeder fra Brandelev og klip fra Næstelsø-Mogenstrupfilmen (fra 1949).  


Kulturnatlogo

 

Kulturnat d. 07. oktober 2011

Fredag den 7. oktober afholdtes for første gang Kulturnat i Næstved by,  og i den anledning åbnede NæstvedArkiverne dørene op og viste lidt af vores samlinger frem. På Den gamle Amtsgård, Amtmandsstien 1, kunne man se nogle af de mange, gamle film fra Næstved og omegn, som i tidens løb er samlet ind og siden digitaliseret, så de nu kan vises for interesserede. Det var en blanding af professionelle film, amatørfilm, sort/hvide film, farvefilm, stumfilm og film med tale, men alle film, som på en eller anden måde viste dele af Næstved og omegns historie gennem de sidste knap 100 år. Arrangementet var meget besøgt, og der var udolgt til alle de tre filmforevisninger: Glimt fra Næstved 1937Børn i leg og alvor gennem tiderne og Næstved omkring 1960. Filmene blev kommenteret undervejs, så alle kunne følge med i, hvad der skete på lærredet, og mange nåede også en omvisning i amtmandens kælder, hvor arkiverne i dag har magasiner.


Næstveds hemmelighed - Historiens Dag 2011

Peder Syv

Lørdag den 28. maj trodsede mange børnefamilier blæsevejret og deltog i jagten på Næstveds hemmelighed – en kulturskattejagt, planlagt af NæstvedBibliotekerne, NæstvedArkiverne og Næstved Museum.

En skikkelse, en fin dame i middelalderdragt, var set vandre hvileløst frem og tilbage på Kirkepladsen. Og det var nu op til børnene at finde ud af, hvad det var hun ville? Løsningen til gåden gik gennem besøg på de tre poster: Heksen i Helligåndshuset, Asylet på Hovedbiblioteket og Teselskabet på Amtmandsgården, hvor børnene hørte fortællinger om betydningsfulde folk og steder i Næstveds historie. De skulle undervejs samle brikker ved hjælp af Peder Syvs ordsprog. Skattejagten endte ved Boderne, hvor Peder Syv tog imod børnene og uddelte slikposer til de børn, som løste gåden Bodil-Konge-Datter.

Den fine dame viste sig netop at være Bodil – mor til Peder Bodilsen – Næstved Bys grundlægger. Nyere forskning har peget på, at Bodil ikke blot var en meget from kvinde, men muligvis også uægte kongedatter – og nu da børnene i lørdags fik bragt den hemmelighed frem i lyset, kan spøgeriet på Kirkepladsen endelig få en ende.

Bodil Kongedatter og David

 


Søndergaard -Andersen Filmkavalkade, Onsdag den 9. marts 2011 :

I Næstved var der en gang en musikdirektør, som hed Victor Søndergaard-Andersen. Hos ham kunne man bestille musik til festlige lejligheder, og så troppede han op med Søndergaard-Andersens Trio. Victor Peder Kristian Søndergaard-Andersen var født i 1904 og blev udlært skomager hos sin far i Grønnegade, men den gode Victor blev ikke ved sin læst, men nedsatte sig allerede i 1920´erne som musiker og senere som musikdirektør.

Men Søndergaard-Andersen kunne mere end sit håndværk og sin musik, han kunne også lave film.

Den rene idyl ved Fensmark gadekær

I 1941 lavede han Fensmark-filmen, som giver et bredt og stemningsfyldt billede af dagliglivet i Fensmark, på Holmegaard Glasværk og Holmegaard Gods i dette første krigsår. Til denne film skrev han tekst og melodi til Fensmark-valsen, som han selv diverterede med, når han var ude at vise sin populære film.

Smeden og smedjen i Fensmark

I 1942 lavede han Fjerkræ-filmen, i hvilken han beskrev og viste et utal af sider af ar­bejdet med fjerkræ i Næstved og Næstveds omegn. Søndergaard-Andersen kom vidt omkring til fjerkræavlere inde i byen og ude på landet, hos ægsamlere, hønsefo­der­fa­brikanter, slagterier osv. Men han holdt sig ikke strengt til fjerkræ, så filmen vi­ser også torvelivet på Axeltorv i 1942, hvordan der blev produceret mineralvand og hvor­dan Discontobanken (hans sponsor?) fungerede i det nye hovedsæde.

Ægsamleren har været rundt på gårde  husmandsteder og huse og kommer nu tilbage med en vognfuld æg

Hønsene fodres

Der laves en rigtig herreret  spejlæg med øl og snaps

Til denne film skrev han teksten og musikken til Fjerkræ-tango.

Søndergaard-Andersen er nok den eneste, der har dedikeret en tango til fjerkræ!

I smedjen i Abbednæs er en hest ved at blive skoet og slåmaskinen gøres klar til brug

I 1944 lavede han så Abbednæs-Vejlø-filmen med den dertil hørende Abbednæs- valsen. I denne film giver Søndergaard-Andersen et billede på dagliglivet i Abbed­næs, i Jacobshavn, i skolen, på Gavnø, i Vejlø, Basnæs og Rettestrup og man møder nogle af de forskellige håndværkere, som har deres daglige arbejde i Appenæs og Vejlø.

Udsigt fra Abbednæs ud over fjorden

Med disse 3 film har Søndergaard-Andersen besøgt egnens forsamlingshuse og spillet og sunget de tilknyttede melodier og sange.

Abbednæs-valsen og Fensmark-valsen er stadig kendte i lokalområderne, men Fjerkræ-tangoen er der vist ikke mange, der stadig husker.


Historiens Dag 2010

”Ravneunger og Rottereder” – fattige børn i Næstved gennem tiderne

De mange glade børn, der mødte op til Historiens Dag på en solbeskinnet lørdag, fik ”skudsmålsbogen” fyldt med gode oplevelser. Mere end 600 børn og voksne lagde vejen forbi Helligåndshuset, der dannede rammen om en tur tilbage i tiden – til fortællinger om fattige børn i Næstved gennem tiderne.

Skudsmålsbøgerne påtegnes

Børnene blev udstyret med en skudsmålsbog, der fulgte dem gennem dagens forskellige aktiviteter og efterfølgende udmøntede sig med en påtegnelse i bogen.

Der knokles hos rebslageren med at fremstille reb og tørresnor til  vaskekonen

Der måtte knokles hos rebslageren for at fremstille reb og tørresnore til vaskekonen, som vaskede for byens folk og havde brug for børnenes arbejde, ligesom der skulle fabrikeres tændstikæsker på fabrikken, hvor børnearbejde var en helt almindelig ting indtil slutningen af 1800-tallet.

Vaskekonen havde brug for hjælp til dagens arbejde           Der fremstilles tændstiksæsker

Der blev lavet kludedukker til den store guldmedalje og børnene kunne dyste om viden i danske børnebøger i fattigdomsquiz’en. Undervejs mødte børnene hittebarnet Martha, som viste dem rundt i det gamle Helligåndshus.

Der laves kludedukker

Dagens menu i Folkekøkkenet var grønkålssuppe uden kød og prinsesseris, der er en slags fattigmandsudgave af ris a la mande; og pludselig var der ballade med gadens unger, der til stor fornøjelse for byens folk, lavede optøjer ved gabestokken – og selv havnede der, når det blev for meget.

Folkekøkkenet server grønkålssuppe og prinsesseris

Historiens Dag blev arrangeret af NæstvedArkiverne, Næstved Museum og NæstvedBibliotekerne.

NæstvedArkiverne  - Rådmandshaven 20 -  tlf. 5588 5040 - email: arkiv@naestved.dk - ean. nr. 5798 0072 99 699