Velkommen til Alfehuset.
Alfehuset er en institution med 60 børn fra 0-6 år fordelt på 1 vuggestuegruppe og 2 børnehavegrupper.
Børnehaven er bygget i år 2000 og i 2008 er der bygget 2 pavilioner på som "huser" vuggestuegruppen. Til instutionen hører der en der en dejlig legeplads som flittigt bliver brugt hver dag af både store og små.
Vi har en minibus, som vi benytter til aktiviteter uden for huset.
Alfehuet er åbent fra mandag til torsdag fra kl 06.00-17.00, fredag 06.00-16.00
Husregler:
Alle børn skal huske at sige god dag til en af deres voksne, når de kommer, og sige farvel, inden de går hjem. Derved kan personalet holde styr på, hvem der kommer og går.
Der er ingen fast tid, hvor børnene SKAL være mødt, men da ture ud af huset gerne starter kl. 9.30, er det en god ide at være mødt her, hvis man ikke har aftalt andet med personalet.
Det er forældrenes pligt at sørge for at institutionen får besked, hvis barnet er syg eller er fraværende af anden grund. Har barnet fået en smitsom børnesygdom, sætter vi pris på at i underretter os, så vi kan informere andre forældre.
Legepladsen:
Vi ønsker, at legepladsen skal være en stor del, af de tilbud børnene kan råde over i børnehaven. De voksne, der fæ rdes på legepladsen, skal derfor ikke kun gå og holde vagt, men også være med til at sætte sjove ting i gang. Alle bø rn kommer ud hver dag, i kortere eller længere tid. Som forældre har I ansvaret for at jeres børn har passende tøj med, så de kan være ude i ALT slags vejr. Vuggestuen har deres egen lille legeplads, bruger også den store legeplads.
Ekstratøj:
Af hensyn til børn, forældre og personale SKAL der altid være - sutsko, regntøj og ekstra strømper, undertøj, bluse og bukser - på barnets plads. Det gælder både sommer og vinter, det skal være muligt for børnene at komme ud i alt slags vejr. Aktive, glade børn har krav på godt “arbejdstøj”, som passer til klimaet og som kan tåle at blive brugt.
Syge børn:
Bliver dit barn sygt, skal det holdes hjemme til det er rask og igen er i stand til at deltage i de aktiviteter, der foregår i løbet af dagen både ude og inde. Vi ved at forældre ofte er hårdt pressede og derfor kan være fristet til at aflevere børn, der ikke er helt friske, hos os. Prøv så at tænke på, hvordan et halvsygt barn har det midt i en masse hurlumhej, og på hvor meget det påvirker de andre børn og personalet, når der hele tiden skal tages hensyn til et pjevset barn.
Bliver et barn syg, efter at det er afleveret hos os, og det vurderes at det har bedst af at komme hjem, vil vi kontakte forældrene.
Hvis et barn er så uheldig at komme mere til skade end, hvad et plaster almindeligvis kan klare, prøver vi at få fat på forældrene, og hvis de ønsker det, sørger vi for at barnet sammen med en af personalet bliver bragt på skadestuen.
Bespisning:
Børnene skal selv have madpakke med samt et stykke frugt til om eftermiddagen. Institutionen sørger for mælk. I vuggestuen bliver børnene tilbudt frugt og brød om formiddagen og igen om eftermiddagen. Bliver børnehavebørnene sultne i løbet af formiddagen, må de sætte sig i køkkenet og spise en mad fra madkassen. Nogen børn kan have gavn af et par ekstra madder om eftermiddagen.
Forældrekontakt:
Når dit barn har været i børnehaven i ca. 3 måneder, vil I blive tilbudt en snak om, hvordan I og Jeres barn er faldet til i huset.
Den daglige snak mellem forældre og personale er af stor betydning for at begge parter kan danne sig et billede af barnets trivsel. Der vil som regel være tid til en hurtig snak i døren,
Men er der probleme, som kræver lidt tid, må vi bede om, at I laver en aftale, så vil vi arrangere det således, at det der er tid og ro til at få snakket færdigt.
En gang om året vil alle forældre få tilbud om en forældre samtale.
Vi afholder to forældremøder om året, det ene i september, hvor der er valg til forældrebestyrelsen, det andet ligger omkring april måned.