Pædagogik
Pædagogisk referenceramme:
Obovej refererer til neuropædagogik og relationspædagogik.
Neuropædagogik handler om, at kende / undersøge hvor en given hjerneskade er set i forhold til hvilke muligheder der er for at videreudvikle den enkeltes færdigheder på et bredt spektre af sociale, fysiske og praktiske færdigheder.
Der er ikke to hjerneskader der er ens - derfor vil der være tale om individuelle problemsæt og handlemåder.
Der vil blive udarbejdet en handleplan og en udviklingstrappe - i samarbejde med brugeren, hvor afsættet er den enkeltes ønsker for fremtiden set i forhold til et realistisk mål.
Samtlige medarbejdere har gennemgået et grundkursus i neuropædagogik.
Der sker en fortløbende uddannelse af neuropædagoger samt samarbejdes med øvrige parter i udredning m.m. med det formål at kunne tilbyde den bedst mulige indsats for det enkelte menneske.
Relationspædagogik tager udgangspunkt i en systemisk og psykodynamisk tankegang.
Pædagogikken vægter samspillet – relationen – mellem mennesker, og den gensidige påvirkning – hvor målet er egen indsigt og anerkendelse, og derved forståelse for egen virkelighed.