Sportsdag på Axeltorv den 13. august
9. august 2010
Fredag den 13. august
Rocky Mountain på Axeltorv klokken 13.00 - 18.00
Har du mod på at komme op i de højere luftlag, kan du glæde dig til en tur i Rocky Mountain.
Rocky Mountain er en klatrevæg, som er 8 m. høj og lige noget for dig, der drømmer om at prøve, hvordan det er at rapelle. Klatrevæggen har plads til 4 personer på en gang, som kan dyste om at være den, der kommer først op til toppen og ned igen. Glæd dig til at prøve kræfter med dine arm- og benmuskler samtidig med, at du får afprøvet dine balanceevner på vej op mod toppen af Rocky Mountain.
Klokken 13.00 - 16.30 på Axeltorv
BR Legetøj er på banen med en masse forskellige aktiviteter for både store og små børn. Du kan bl.a. deltage i konkurrence med fjernstyrede biler og/eller hula hopringe. Du kan også bare hygge dig med at puste sæbebobler eller tage en tur i sjippetov eller på swingball. Du er også velkommen til at kigge på, når Helle jonglerer med YO-YO´en. Der vil også være sjove konkurrencer. Så mød op, vær med i kapløbet om at blive blandt dagens heldige vindere af flot fjernstyret bil eller gavekort til en værdi á 300 kr.