Skibsglasset
v/ tidligere chefguide og museumsleder på Holmegaards Glasværk Lis Larsen
Per Lütken opnåede noget så sjældent som at fejre 50-års jubilæum som designer på Holmegaards Glasværk. Fra 1942 og til sin død i 1998 tegnede han omkring 3.000 glas, vaser, krukker, fade, glaskunst og ikke mindst drikkeglassene, som Per Lütken har sin allerstørste betydning for.
I 1966 designede Per Lütken det første kraftige drikkeglas med navnet Perle. Dette glas var hvad Per Lütken omtalte som et ”læbevenligt glas”. Det vil sige, at kanten man drikker af er blød og rund. Per Lütken førte sit personlige felttog mod tendenserne med de mange masseproducerede tynde glas. For ham var det vigtigt at give folk et godt håndlavet glas, som fremhævede glassets levende natur.
I de følgende år og i løbet af 1970´erne dukkede der flere af denne type glas op.
Det var glas som Tivoli, Copenhagen, Glas No. 5, Skibsglas, Kroglas, Jægerglas med flere.
Skibsglasset blev det mest solgte af disse glas. Glasset kom frem i 1971 og alle glassene i serien fik maritime navne såsom Skipper for ølglasset, skibshund for ølkruset, jungmand for rødvin, letmatros for hvidvin, topgast for portvin, bådsmand den lille snaps, skibsdreng den store snaps, messepeter for isglasset, rorsmand for cocktail, forgast for cognac og til sidst karaflen, som blev kaldt sømandsbruden - den solide havn, hende der altid venter derhjemme, fyldt med trøst og opmuntring.
Ét glas mangler i rækken og det er vandglasset. Skibsglassene er fra den tid, hvor de gode dråber skulle nydes i et rigtigt glas, og blandt de dråber indgik vand ikke. I dag følges vinglasservice altid af et ledsagende vandglas.
På glasværket fremstillede et par værksteder, hvor der var 7-9 mand pr. værksted, ca. 700 skibsglas om dagen, og når man så ganger det med 25 år, så bliver det til rigtig mange glas.
Ja, der er faktisk blevet fremstillet omkring 3 mio. glas. De blev uhyre populære og kom til at stå på mange dansk, svenske og tyske spiseborde, og glasset sælges stadig.
Glassene var i mange år familiens ” fine glas”, der blev vasket med omhu. Da opvaskemaskinerne blev almindelige, gik også skibsglassene med i maskinvasken med det resultat, at glassene blev matte. Den glasmasse, der dengang blev anvendt til glassene, var ikke egnet til opvaskemaskinens kemikalier. Så er man den lykkelige ejer af de først producerede glas, skal de i den gammeldags opvaskebalje. Siden er glassene produceret, så de kan gå med det øvrige service i opvaskemaskine.
Mange glasværker “låner” ideer fra hinanden, og det er ikke altid til at se hvem der har “lånt” fra hvem. Der er jo også nogle strømninger i tiden. Da et udenlandsk glasværk sendte et glas på markedet, som lå meget tæt op ad skibsglasset, gik sagen til Sø- og handelsretten. Her blev det afgjort, ”at med skibsglassets markante linier, var der ingen tvivl om, hvor designet var opstået.”
De udenlandske glas blev aldrig solgt i Danmark. Jeg kan dog nævne, at glasset blev kopieret og fremstillet på maskine. Det blev solgt under navnet Hamlet.
Lis Larsen