Rosenkransen
-Ved Sognepræst Julian Bodnar C.Ss.R
Måske nogen vil spørge, hvad rosenkransen har med Næstved og byens 875 års jubilæum at gøre. Hertil vil jeg svare: Mere end man måske i hverdagen tænker over.
I forbindelse med et jubilæum har man jo for vane at se tilbage i tiden, og går vi helt tilbage til middelalderen, ja så lå der, der hvor Axeltorv nu ligger, et stort kloster, hvor munkene fra franciskanerordenen levede og virkede. Det er man siden 2. juli i år blevet mindet om på en mindetavle på Axeltorv, der i tekst og billeder fortæller om klosteret og Næstveds katolske fortid. Spadserer man ned til Ostenfeldts anlæg, finder man endnu en tavle, der fortæller, at her lå dominikanernes kloster. Af bygningen er der ikke noget tilbage, men den tidligere stadsarkitekt Kurt Petersen sørgede for både i anlæggets brolægning og beplantning at markere, hvor murene har stået, således at man i dag kan danne sig et indtryk af klosterets størrelse.
To store klostre i Næstved. Det siger noget om, at byen har været en betydningsfuld økonomisk og kulturel faktor i det sydsjællandske område allerede i middelalderen. Og en ting til er jeg sikker på: Munkene har jævnligt bedt rosenkransbønnen. Det er en tradition, som går tilbage til omkring 1200. Grundstammen i rosenkransbønnen er den bøn til Jomfru Maria, der hedder ”Hil dig Maria” eller på latin ”Ave Maria.” Den lyder således:
Hil dig, Maria, fuld af nåde!
Herren er med dig!
Velsignet er du iblandt kvinder,
og velsignet er dit livs frugt, Jesus.
Hellige Maria, Guds Moder!
Bed for os syndere,
nu og i vor dødstime.
Amen
Er der noget, der forekommer bekendt? Ja, den første del er ganske rigtigt taget fra Lukasevangeliet 1,26 ff , hvor englen fortæller Maria, at Gud har udvalgt hende til at føde Jesusbarnet, til at blive Guds Moder. Når katolikker beder rosenkrans, beder de denne bøn ikke mindre end 10 gange, og for ikke at løbe sur i det, har de en perlekrans, hvor hvert ”Hil dig, Maria” er markeret med en perle. I middelalderen opstod nemlig den skik at flette kroner af roser eller perler som synlige tegn på de bønner til Maria, man forinden havde bedt. ”Roserne” er altså de bønner, man beder til Maria.
Rosenkransbønnen er ikke så meget en bøn om noget som en meditation over den kristne tro, for efter ordene ”dit livs frugt, Jesus” tilføjer man et såkaldt mysterium. Det kan f.eks. (nu, hvor julen nærmer sig) være ”som du fødte i stalden i Betlehem.”
Man kan også bede en rosenkrans for nogen. En yngre dame i min menighed fortalte mig for nogle år siden, at hun havde været på hospitalet for at besøg en enlig ældre dame, der var meget syg og kun havde få dage tilbage at leve i. Den gamle dame havde ingen familie tilbage, så der var ingen andre, der besøgte hende. Af personalet fik hun at vide, at der ikke var nogen grund til at have noget med. Den gamle dame sov det meste af tiden og lagde ikke længere mærke til, hvad der foregik omkring hende. Hun sov da også fast, da den yngre dame kom ind på stuen, og da det ikke var muligt at komme i kontakt med hende, tænkte hun, at så kunne hun da i det mindste bede en rosenkrans for hende. Næste gang hun kom, var den gamle dame netop død. Men personalet fortalte hende, at den gamle dame forinden, umiddelbart efter hendes sidste besøg, i et kort vågent øjeblik havde talt om en smuk dame, der var kommet med en stor pragtfuld buket roser til hende. Behøver jeg tilføje, at der ikke stod nogen buket på bordet ved siden af hendes seng?