-Ved borgmester Henning Jensen
I Næstveds jubilæumslogo stammer to af de 25 symboler i hjertet fra vores byvåben: nøglerne og kronen. Det tredje element i byvåbnet, Susåen, er repræsenteret af flere andre symboler i jubilæumslogoet.
Byvåbnets tre dele fortæller kort og klart om byen Næstved: om nationalitet (den danske konges krone), kultur (den kristne, symboliseret ved Skt. Peders nøgler) og geografien (Susåen): Altså en dansk by med den kristne kultur placeret ved Susåens udløb.
Næstveds byvåben var oprindelig et segl, som blev sat på byrådets breve. Som sådan kendes det allerede i 1280 på et brev fra Næstved til Køln, dog kun med nøgler og bølge. Dengang blev der lagt megen vægt på de katolske symboler, Skt. Peders nøgler, som jo også er symbol på paven, og fra 1421 blev kongens krone udskiftet med en tiara, pavens hovedbeklædning. Byen ville gerne stå sig godt med den mægtige katolske kirke og dens overhoved!
Men i det følgende århundrede fik vi renæssance og reformation – og bogtrykkerkunst! Kunst, kultur og religion blev debatteret. Oldtiden blev genfødt (som renæssance jo betyder), middelalderen forkastet og meget blev reformeret, f.eks. den katolske kirke i hele den nordlige del af Europa. Ikke mindst fordi konger og fyrster syntes, at kirkens magt og rigdom var for stor.
Efter Reformationen i 1536 var det vigtigt for Næstved at slette de katolske spor i byvåbnet: tiaraen blev erstattet af kongekronen og i mange år var også Skt. Peders nøgler forsvundet og erstattet af ikke mindre end 3 kongekroner. Det var i den periode, den dansk-norske konge havde store ambitioner, og førte flere krige for også at inddrage Sverige i kongeriget Danmark-Norge. Det gik som bekendt galt for den danske konge, som i 1658 ved freden i Roskilde måtte overdrage Skåne, Halland og Blekinge til Sverige - og efterfølgende forsøg på tilbageerobring mislykkedes.
Men heldigvis kom Skt. Peders nøgler tilbage i Næstveds segl, som efterhånden også blev accepteret som byvåben, men dog først indregistreret i 1938 og helt officielt godkendt i 1985. Jeg husker flere besøg af statens heraldiske konsulent i økonomiudvalget i begyndelsen af 80’erne, dengang alle danske kommuner skulle have kommunevåben, som tidligere kun købstæderne havde. Møderne endte gerne med en god frokost og en sjov indføring i heraldikkens mysterier. For heraldikeren var det vigtigt, at den højre nøgle lå over den venstre. Man tænker sig våbnet ført af en korsridder, hvis stærke våben var Skt. Peders nøgler til Himmeriget. Så skal nøglerne være til at få fat på! Tilsvarende de våben, som fører en ørn eller en bjørn. Her skal næbbet og/eller kloen vende mod fjenden, så han kan skræmmes tilbørligt. Heraldikeren anbefalede også at de tre bølger fra Susåen blev til en bredere strøm – der er jo tale om Sjællands største vandløb; og heraldiske farver, som står godt til hinanden: blå baggrund, gyldne nøgler og krone, og en sølvglinsende Suså forneden. I virkeligheden blev der ikke ændret så meget ved den gamle købstads våben. Heldigvis!
For Næstved har et flot byvåben, måske Danmarks ældste, med klare budskaber. Jeg er taknemmelig for, at Sammenlægningsudvalget for Ny Næstved Kommune i 2006 valgte det, som det fortsættende våben for hele den nye Næstved Kommune.
Borgmester Henning Jensen